Hemmelighedsfuld duo lukker op for dragende sovekammermusik
I starten af deres karriere lod DVSN musikken tale for sig selv, de de satte intimitet, sex og hjertesorg i centrum af deres urban-musik. Musikken gik forud for personerne, som ingen vidste hvem var, da musikken først kom ud. Lørdag aften var jeg kommet for at se giraffen, som består af de to canadiere, sangeren Daniel Daley og produceren Nineteen85. De udgiver deres musik på OVO Sound, der er grundlagt af Drake, som Nineteen85 producerer musik for. “Fuck with me now” blev der enstemmigt råbt fra en fuldstændig tætpakket, larmende sal fyldt med unge piger med hestehaler og drenge i T-shirts. Udråbet stammede fra sangen “With Me” som Daniel Daley lagde ud med, da han indtog scenen iført solbriller. Sangen og hans indtræden på scenen var et klimaks i sig selv, og koncerten skulle vise sig, at bygge op til flere klimaks i løbet af aftenen. Scenen var badet i rødt pornolys og omringet af et stort skrigende publikum, der holdt et hav af smartphones op foran deres ansigter. Størstedelen bestod af unge mennesker, og flere som skulle vise ID i baren måtte gå slukøret derfra. Daley’s fløjlsbløde flødestemme fyldte rummet, mens han emmede af selvtillid og overskud. “Tonight I got the time / So come, fuck with me now.” fortsatte han, mens tre billedskønne kvinder, ude i scenens venstre side, sluttede sig til Daley’s smøragtige stemme. Deres indlevende sangstemmer dannede tilsammen DVSN’s sjælefulde, tilbagelænede og frække R&B lyd. De fortsatte med sangene “Nuh Time” og “Keep Calm” fra det seneste album Morning After fra 2017.
En aften i forårskådhedens tegn
DVSN ramte næste klimaks med “Too Deep” fra debutalbummet SEPT 5th fra 2016, som måske er DVSN’s mest populære nummer. “I won’t make you pull out / Getting it all tonight” sang Daley, mens publikum var ved at få blæst alt fornuft helt væk. De hoppede, dansede og sang med på sangen af deres lungers fulde kraft, så det nærmest overdøvede Daley. Han så ud til at være beæret og smigret over at folk tværs over Atlanten, langt væk fra hjembyen Toronto, kunne deres sange. Han fortsatte med numre fra Morning After, indtil koncerten nåede næste klimaks. Daley sang Usher’s “U Got It Bad” med overlegen sangpræstation, derefter “Faithful” fra Drake’s Views album, som DVSN figurerer på, og herefter “Hold On we’re Going Home”. Der blev spillet Miguel’s “Adorn” og andre lignende R&B hits, der for alvor satte gang i dansefesten. Næste musikalske klimaks var da Daley hev en af korpigerne frem på scenen og hun sang et par numre, bl.a. Beyonce’s “1+1”. Publikum var ellevilde og begejstrede for dette tydeligvis store sangtalent. Der var nærmest englelyd i luften, alt imens Daley lavede et tøjskift. Der skabtes hjertebanken i salen, da han gav nummeret “Mood” og “Morning After” fra det seneste album. Publikum oplevede genkendelsens glæde, da koncerten igen kulminerede i et klimaks med nummeret “Hallucinations” fra SEPT 5th.
Musikken gav frit afløb for følelserne
Daley kom helt ned i gear, da han satte sig på en stol midt på scenen og sang “Conversations in a Diner” og “Body Smile” fra Morning After. Aftenen afsluttedes i et full-blown klimaks, da Daley for første gang smed solbrillerne, der indtil videre havde holdt distancen til sit publikum. Nu var han fuldstændig sårbar, mens han sang ” Tell me, cause, tell me /’Cause I need to know if it’s really gonna be you / Who’ll be around and stay around”. Teksten stammer fra “The Line” fra SEPT 5th, som var et helt fantastisk følsomt nummer at slutte koncerten med. Det er ikke ofte, at man oplever en koncert med så mange musikalske klimaks. DVSN valgte at spille på alle tangenter, hvor de både skabte samhørighed, intimitet, dansefest og viste musikalsk overlegenhed. Deres musik fik sat ord på alle de følelser, der lå under overfladen. Derfor tiltaler de netop den unge generation i en tid, hvor majoriteten af al deres kommunikation foregår online og på diverse enheder. Hvor det bliver sværere at stå ansigt til ansigt med hinanden og fortælle hvordan man i virkeligheden har det. DVSN kan sætte ord på alt det, og måske tale om følelserne for os. I hvert fald, er det nok derfor, at så mange finder stor glæde ved deres musik, og at de denne aften beviste, at de var kongerne af konfrontationens kunst.