Datarock: Face the brutality

Datarock er stadig ikke blevet helt voksne! Kvartetten leger med en masse referencer bagud, men skaber på den baggrund ny lyd og indvarsler fremtidens musik på klubbernes dansegulv.

Nyt fra sortklædte Datarockere

Den elektroniske rock duo fra Bergen er blevet voksne og har smidt det kulørte rødglødende gummidress og erstattet det med et tilsvarende dystert mørkt dress up, der varsler modent melankoli og ny indsigt. Men heldigvis er der på deres første album i otte år og efter en verdensturne med over tusind koncerter i 36 lande stadig en boblende legelyst med en urskov af referencer til det bedste af den dansable musik fra 70’er og 80’erne. Der er med andre ord ikke sket så forbandet meget med Datarocks lyd og univers siden deres sidste albumudspil Red fra 2009 og en musical i 2015. Det er stadig svedglinsende og vellydende elektronisk dansemusik med masser af kant og nerve. Umiddelbart ligger Datarock i klar forlængelse af en anden læderindrammet duo, nemlig franske Daft Punk, men Datarock er bare så meget mere end franskmændende. Datarock er både elektroniske og pulserende som et regulært rockband. Der er masser af bas, guitar og trommer i Datarock, pakket godt ind i velsmurte danserytmer og elektroniske beats. På det nye album er duoen derudover også blevet til en kvartet, da Kjetil Mosnæs, som oprindeligt var med til at danne bandet, igen er tilbage bag bassen. Og derudover er trommeslageren fra Ungdomsskulen – en anden hyperkreativ norsk trio – indlemmet i den nye garde af datarockere.

Albummet Face the brutality indledes med et i den grad elektronisk beat, og man tænker ”hvad fa.. sker der her?”, men resten af albummet finder et helt andet drive og leje, og måske er åbningsnummeret ”BMX” netop bare en elektronisk kindhest til lige at vække lytteren med. I hvert fald er de efterfølgende numre fyldt med svedige og cool beats og velkomponerede evergreens i ny indpakning. Det er, som om bandet har plukket det bedste fra de øverste hylder fra hele deres musikalske opvækst og inspiration, og pakket det ind i nutidens sound og stemning.

Sidste nummer er symptomatisk nok en rocket hyldest til mørket på kanten af afgrunden. Og på den måde lukker ”Darkness at the Edge of the Pit” albummet på en hård og kontant nerve, der ligger milevidt fra det indledende kølige elektroniske beat. Datarock er stadig ikke blevet helt voksne! Kvartetten leger med en masse referencer bagud, men skaber på den baggrund ny lyd og indvarsler fremtidens musik på klubbernes dansegulv.

7
7
Written By
More from Carsten Meedom
Asonat: Love In Times Of Repetition
Asonat bringer nyt liv til IDM som genre, med en glød og...
Read More
0 replies on “Datarock: Face the brutality”