Firserpop og guitarrock
Første gang, Kim Wilde optrådte for et live publikum, var i Antvorskov Hallen tilbage i 1982. Hendes producer var simpelthen bange for, at den unge sangerinde ville floppe på scenen, så hellere tage chancen med et lokalt publikum, lang væk hjemmefra, inden hun skulle møde sit hjemmepublikum, hvor en dårlig koncert ville påvirke pladesalget negativt. I Roskilde Kongrescenter spurgte den nu 58-årige sangerinde, om der blandt publikum måske var nogen, der havde været til en koncert med hende før? Og en skov af krogede hænder rejste sig. Da hun spurgte, om der måske var nogle, der overværede hendes debutkoncert i 1982, var der en lille håndfuld, der vinkede begejstret, hvilket fik den i øvrigt supersympatiske og ukrukkede stjerne til at give et blandt mange smil til et begejstret publikum på en steghed aften, hvor lyn og torden havde bebudet britens ankomst. Bulder og brag var der også elementer af under koncerten, men det kommer vi tilbage til.
Det er unødigt at præsentere den blonde englænder, som tog popverdenen med storm i firserne med hits som ”Kids in America”, ”You keep me hanging on”, “Cambodia” og ”Chequered love”. Hits, som naturligvis også blev spillet denne aften. Men efter at have været mange år væk fra rampelyset, hvor en gartneruddannelse, mand og to børn har fyldt hele hendes civile liv, fik Kim Wilde alligevel lyst til at vende tilbage til scenen, blandt andet takket være et mindre samarbejde med tyske Nena. Sidste år udkom så det første album i 17 år, ”Here come the Aliens”, som på mange måder er Kim Wildes comeback-album med en samling klassiske popsange, men med et langt mere rocket aftryk, end vi normalt kender hende. Og det var hele ni sange fra dette album, der endte med at fylde mest i det samlede indtryk fra en aften, hvor der ikke blev sparet på krudtet!
Pop Rock and Roll
Kim Wildes firserpop vil i princippet kunne spilles med et begrænset antal musikere, men med sig på scenen havde hun to guitarister, hvoraf den ene er hendes bror og sangskriveren til flere af hendes hits, Ricky Wilde. Derudover befandt der sig to trommeslagere, én i hvert hjørne, som i den grad bragte rytmerne og det rockede udtryk ud over kanten. Og med sig havde Wilde også et andet familiemedlem i form af sin niece på backing vokal, som var i konstant bevægelse rundt på scenen. Faktisk fylde det otte mand store orkester lokalet helt ud med deres energiske optræden og skabte en masse dynamik med en udtalt spilleglæde. Især de to guitarister fyldte godt ud med rockede rytmer og momentvise soloer, der stilmæssigt hører til i en helt anden genre end Kim Wildes. Men der er sket noget med den engelske sangerinde. I Roskilde fremstod hun både som en superrutineret stjerne, der spillede de gamle hits for publikum, som hun ved de forventer; og som en nærmest nyfødt kunstner, der også har en masse nyt at byde ind med. Og selvom numrene fra det nye album ikke affødte samme bragende klapsalver, var det tydeligt at se, at den modne Kim Wilde følte sig langt bedre tilpas i de nye numre. Det dystre ”Cyber.Nation.War”, det rockede ”1969” og det omnipotente poprocknummer ”Pop Don’t Stop” er alle eksempler på numre, der peger fremad, hvor aftenens øvrige setliste var et genbesøg i en tid, som ikke længere eksisterer. Og heldigvis har Kim Wilde i dag en masse nyt og ikke mindst af forbløffende høj kvalitet at byde på, og hun undgår på den måde at være et turnerende ringvrag, som forsøger at trække de sidste vitaminer ud af nogle sange, som kun et aldrende publikum gider se, for at mindes de gode gamle dage.
Det hele blev endeligt samlet i en symbiose af nyt og gammelt da storhittet ”Kids in America” blev spillet som sidste nummer. Nummeret startede med de kendte keyboardakkorder, men da først rytmen tog fat og refrænet blev skrålet af skiftevis Wilde og publikum, blev det nærmest – som Gasolins ”Rabalderstræde” – nummeret, der bare ikke ville dø. Igen og igen startede bandet forfra med det catchy omkvæd, og for hver gang blev der hældt lidt mere oktan i maskineriet, så det til sidst var fuldfed rockmusik, der buldrede af sted, så kongrescenterets PA-anlæg nærmest ikke kunne følge med mere.
Kim Wilde er tilbage og vildere end nogensinde!