Nydelig kærlighedsfest
Norske Aurora er en finurlig lille størrelse. Hun er helt petite og nærmest undselig i sit nærvær, når hun står på en scene og taler til publikum med en sagte og sødmefyldt stemme. Men så snart hun synger, virker det, som hun træder ind i sin egen verden. Og her er Aurora et mægtig væsen med den klareste, fyldige stemme, der kan nå de højeste bjergtinder og strække sig over den frodigste vildmark. Hendes elektroniske musik er spækket med elementer fra norsk og keltisk folkemusik, og særligt de dragende, hypnotiserende trommerytmer, er med til at skabe de drømmende, atmosfæriske soundscapes, som Aurora er blevet kendt for.
Det er tre år siden, Aurora sidst spillede på Roskilde, og hun har i mellemtiden udgivet album nummer to Infections of a Different Kind (Step 2), et album der er udgivet i faser. Det var derfor oplagt, at hun åbnede sin Apollo optræden med første sang fra netop det album. Med tonerne af den luftige popmelodi “The River” inviterede hun publikum ind i hendes eventyrlige, magiske verden, hvor man frit kan hengive sig til musikkens rytmer og sangens tryllebindende klang. Det tillod publikum for en kort stund at glemme den konstante, lette regn, der faldt over festivalen. Undervejs småsnakkede og roste Aurora gentagne gange sit publikum for at være nydelige og viste stor taknemmelighed over at føle kærligheden fra folk. Det var ganske fint og skabte en stemning af kærlighed i luften, en kærlighed til hende, til musikken og til hinanden.
Denne fællesskabsfølelse blev kun forstærket, når Aurora spillede nogle af hendes mere kendte numre som den euforiske hymne “Warrior” og den crescendo-opbyggede, eksplosive hyldest til friheden “Running With The Wolves” , hvor publikum forenedes i korsang med svajende kroppe i takt med beatet. At den norske alfelignende sangerinde har mere på hjertet end blot at sprede kærlighed blev cementeret med den politisk-anlagte “The Seed”, som Aurora dedikerede til Moder Jord. Med bekymring og vrede i stemmen krængede hun sin krop til de omskiftelige rytmer, der vekslede mellem lethed og tyngde indtil det forløsende mellemstykket, hvor publikum sang messesang med Aurora på ordene “You cannot eat money, oh no”. Det var et svedigt højdepunkt under koncerten, så selv Auroras trommeslager gav hende et anerkendende håndtegn, efter sangen klingede ud.
Aurora er kommet langt siden sidste Roskilde Festival og er blevet mere løssluppen i sit sceneshow. Hver sang blev levet og udtrykt gennem dans og bevægelse, og med sin energi og appetit på lykkedes det også Aurora at drage solen frem. Den tittede momentant frem og slog sig til fællesskabet under sidste nummer den svævende, festlige “Daydreamer” – ganske enkelt nydeligt.
