Sirenesange fra Bermuda-trekanten
Heather Nova er en sangerinde, man aldrig rigtig bliver træt af at lytte til. Hendes vokal har en dybde og en klang, der forfører med sine sireneagtige vibrationer. Denne aften viste hun i glimt, hvor stærke melodier hun har skrevet de seneste 25 år, da både Oyster, Glow Star og Siren blev genbesøgt, samtidig med at hun havde en buket helt friske blomster med i form af sit nye album Pearl.
De flotte rammer i DR Koncerthus, Studie 2 har efterhånden være kulisse for Heather Nova en del gange, da hun denne lune vinteraften gæstede Ørestaden på sin tour med hendes nye album. Til forskel fra første gang hun gæstede Koncerthuset, hvor det var et akustisk show, havde Nova denne aften medbragt sit fulde band, som i den grad fik sat strøm til musikken! Eneste udfordring var, at publikum sad ned på snorlige stolerækker, som om de var til lyrikoplæsning på Hovedbiblioteket. Det fik Nova & Co heldigvis lavet om på cirka midtvejs i showet, men først skulle vi igennem et par numre fra det nye album, som heldigvis virkede forbløffende godt i hænderne på den nærmest gennemsigtig sarte Nova, som stod med sin overdimensionerede akustiske guitar, forskanset bag mikrofonstativet beklædt med smukke orkidéer.
Numrene ”See Yourself”, ”The Wounds we Bleed”, ”All the Rivers” og “Rewild me” fra Pearl er endnu en buket stærkt personlige sange fra den Bermuda-fødte britiske sangerinde, der kredser omkring de skelsættende begivenheder i hendes eget liv, som har præget hende som menneske. Hun er blevet skilt, har nået nye erkendelser og har startet en ny tilværelse uden kernefamilien omkring sig. Alt det toner sig ud i mange af de smukke sange på Pearl, som denne aften fandt sit lydhøre publikum i det højloftede betonrum.
Kvinden og kunstneren
Heather Nova har rundet de 52, og det kan man godt høre på hendes vokal. Den er blevet mindre smidig og knap så kraftfuld som tidligere, og man hørte det ved numrene ”London Rain” og ”Winter Blue” fra Siren, og især ved ”My Fidelity” fra Glow Stars, hvor stemmen kommer op i faretruende højder. Men den spinkle kvinde rummer stadig en vokal, som nærmest er overjordisk i sin intonation og klang. Det virker, som om musikken i hende kommer fra et hemmeligt sted, ikke mange andre har adgang til. Ret beset kan man til en vis grad hævde, at meget af Heather Novas især nyere musik ikke er andet end elegant popmusik, med et stærkt personligt touch, men hendes vokal og evne til at ramme lige præcis det magiske punkt, hvor det hele smelter sammen og bliver overjordisk, gør det til en helt særlig oplevelse at være i rum med sangerinden.

Fridahl
Med sig på scenen havde Nova sin faste makker på guitar, danske Berit Fridahl, som i ”Winter Blue”, ”Make you mine” og ekstranummeret ”Sugar” fra Oyster fik nærmest frit spil til at larme igennem. Og Fridahl tilfører Novas musik et element, man nok ikke havde forventet, hvis ikke man har set det før live. Lige pludselig får musikken en nærmest Neil Youngsk kant med lange støjende guitarpassager med helt åbne greb, der smadrer akkorderne godt og grundigt igennem, tilsat feedback og en masse improviseringer. Lige her åbnede Novas sange op og blev noget helt andet, end de mere lavmælte sange som ”Drink it in” fra Storm, hvor melodierne står og svajer skrøbeligt i vinden. Og det var også her, at publikum endelig rejste sig op og forsøgte at finde vej mellem stolerækkerne for at komme tættere på oplevelsen. Pludselig blev det til en rockkoncert med et vitalt spillende band, der endelig nåede helt ned på de bageste rækker, ikke kun med de slidstærke sange, men også med den vildskab og energi, som især Fridahls guitarspil tilfører.
Det er altid en fantastisk oplevelse at være sammen med Heather Nova, og taget i betragtning at det er 25 år siden, jeg oplevede hende live første gang i et Pumpehus med godt 50 gæster, da Oyster udkom, er det nok meget sandsynligt at jeg står der igen næste gang, hun sejler igennem vores vande. Om det er til lavmælte, personlige arrangementer med strygere og akustisk guitar, eller til et rockshow med Fridahl for fuld udblæsning, gør ingen forskel. Det er blot Heather Nova i to forskellige udklædninger og med forskellige musikalske udtryk, som sangene sagtens kan bære. Denne aften fik vi til dels begge udgaver, men med hovedvægten på det elektriske.