Cult Of Luna som computerspil

De svenske post-metallere Cult Of Luna har ikke længere nok i at indspille og udsende tuuung musik, så nu er de også blevet computerspilsproducenter. Bandet er nemlig gået sammen med North Kingdom om at udvikle et spil til deres nummer “Cold Burn”, der var at finde på tracklisten til det seneste album The Long Road North, der udkom i februar.

I spillet skal man styre en lysende kugle rundt i nogle mørke og dystre landskaber, mens Cult Of Lunas nummer agerer underlægningsmusik.

Spillet kan hentes kvit og frit via spiltjenesten Steam.

0 replies on “Cult Of Luna som computerspil”