Sky Ferreira har attitude, en unik stil og er en kompromisløs kunstner. De tre ting stod klokkeklart, da hun elegant gled ind på Avalon iklædt en lædertrenchcoat i den bagende eftermiddagshede. Øjeblikkeligt stoppede hun musikken pga. lydproblemer, og det krumspring fik hun aldrig rigtigt helt rystet af sig. I store dele af koncerten virkede hun dybt utilfreds og utilpas på Avalons scene, og først efter en rum tid fik publikum fravristet hende et smil og lidt verbal kommunikation.
Selve koncerten bestod primært af numre fra hendes imponerende 2013 debutalbum Night Time, My Time, der bød på en eksplosion af eksperimental pop. Den angstfyldte popperle ”I Blame Myself” fik sat bevægelse i fødderne og spredte stor glæde. Men topformen fandt hun desværre først alt for sent, da hun sang discorock hymnen ”Heavy Metal Heart”, hvor distortion på guitarerne gav los i et befriende klimaks efter den noget tyngede stemning på scenen. Det blev kun til et kort glimt af nyt materiale i form af hendes seneste single electrobangeren ”Don’t Forget”, som forhåbentligt er en del af hendes længeventede opfølgeralbum ”Masochist”, der, hvis alt går ve,l udkommer senere i år.
I de kommende måneder vil publikum diskutere kunstnernes placering og tidspunkt på dette års Roskilde Festival, og her bør Sky Ferreira være en del af samtalen. Fra første nummer ”Boys”, en tydelig homage til Blondies fantastiske 80’er pop, stod det tydeligt, at Sky Ferreiras electrosynth New Yorker-lyd er fuldstændigt spildt på en eftermiddagskoncert. Hendes stoiske optræden i sorte klæder, der stod i skarp kontrast til det farverige lysshow, druknede helt håbløst i dagslyset. Det betød, at den intime natklub stemning, som Sky Ferreiras musik er skabt til, var fuldstændigt spildt. Virkeligt ærgerligt for den amerikanske sanger, der har en vidunderlig sprød vokal og et unikt udtryk, der desværre aldrig kom til sin ret.
