Efter en kort forsinkelse, der ansporede en vis uro og utålmodighed hos publikum, kunne amerikanske Caroline Polachek endelig invitere festivalgængere på en musikalsk rundtur i sangerindens ørige. Det viste sig, at hun og band nær havde misset et fly til København, og derfor nåede hun kun med nød og næppe sit eget afgangstidspunkt på Arena. Det stod dog hurtigt klart, at Caroline Polachek var ventetiden værd.
Hun lagde ud med ”Welcome To My Island” fra hendes 2023 album Desire, I Want To Turn Into You iklædt satintop, knæhøje støvler og læder mininederdel, som fik hende til at ligne en glamourøs amazonekriger, der hvert øjeblik kunne forvandle sig til en fortryllende alf. Den dualitet afspejles også i Polacheks musikalske univers, der er som en knytnæve i maven, der efterfølges af en kærlig krammer. Hendes vokaler svinger fra skingre og gennemsyret med følelse til følsomme som et luftigt kindkys. Med kombination af vokal og musik bygger hun en verden op med sin eklektiske art pop, som hun på Arena understøttede med smukke landskabsvisuels på bagtæppet, der fik rummelighed med bjergkulisser på scenen.
Sangerinden poserede med en meget bevidst og stiliseret fremtræden, hvor hun brugte store armbevægelser og charmerende indlevelse under hele koncerten. Hun sang den latin-inspirerede ”Sunset” og klappede med på flamencorytmerne. Hun lå bedende på knæ, men hun sang ”I Believe”, hendes hyldestsang til den afdøde musiker Sophie, der gik bort under tragiske omstændigheder for et par år siden. Hun fik fællessangen til at gjalde tydeligt flere gange, dog nok højest i slutningen af koncerten, hvor Caroline Polachek sang ”So Hot You’re Hurting My Feelings”, en sang der tre år efter sin udgivelse blev et monster TikTok hit. Uanset hvad hun gjorde, var publikum med sangerinden hele vejen, til hun rundede af med den længselsfulde ”Door”.
Caroline Polachek kom for at sejre og fortrylle, og det gjorde hun med så overbevisende stil, at da sidste tone klingede af, forlod et opstemt publikum Arena med ønsket om en snarlig retur til Caroline Polacheks magiske ørige.
