Amerikanske Blondshell har tidligere været kendt under kunsternavnet BAUM, som er affødt af hendes borgerlige navn Sabrina Mae Teitelbaum. Under det pseudonym legede hun med indie pop og udgav et par EP’er. Men under pandemien besluttede hun sig for at gå i en anden retning og genfødte sig selv som Blondshell, en kunstner, der leverer alternativ rock med kant og tekster, hvor hun med sårbar ærlighed fortæller om hendes personlige problemer. Blondshell kombinerer på fascinerende vis finurlige tekster med grunge rock inficeret med pop riffs, der fænger, og den kombination fik hun fremvist med maner torsdag eftermiddag på Avalon.
Blondshell spillede sig gennem hendes selvbetitlede debutalbum fra sidste år og lagde stærk ud med en energisk omgang grunge rock med åbningsnummeret ”Veronica Mars”. Uden slinger i de kantede guitar riffs og med en melodisk inderlighed i vokalen fik musikken fuld smadder fra første strofe, og Avalon kunne ikke gøre andet end at lægge sig fladt ned og overgive sig til den L.A. baserede musiker.
Den gestus blev gengældt adskillige gange under koncerten, hvor Blondshell lagde sig på knæ og sang i bogstavelig øjenhøjde med publikum. Det virkede effektivt på ”Sepsis”, en low tempo melodi, der gik high tempo i omkvædet, mens Blondshells vokal gik fra at have en inderlig følsomhed til at lyde hæs og skinger. Resultatet var en slags forskruet popperle, der fængede og greb folk i fodtøjet, mens Blondshells direkte blik skabte en intimitet med publikum.
Som kunstner er hun god til at skabe disse små intime øjeblikke, og hun har en visualitet i sin optræden, som drager blikket mod hende. Det viste hun med to Blondshellish ballader, hvor hun blottede sig selv med ”Sober Together”, om hendes kamp for at blive ædru og stoffri, mens ”Dangerous” gik lige i hjertekulen med en let vokal, hvor Blondshell reflekterede over hendes angst, og hvad den gør ved hende.
Slutteligt så vakte det stor begejstring, da den amerikanske kunstner rundede af med den bastante og insisterende ”Salad”, hvor publikum fik rig mulighed for at klappe i takt og hoppe til rytmerne. Det var en skøn afrunding for det fyldte telt, der emmede af energi og glæde, da de sidste toner klingede af.
Det blev en skøn finale på en koncert, hvor de musikalske referencer til grunge var mange. Blondshell er tydeligt inspireret af kunstnere som Hole og Nirvana, men hun sætter sit eget præg på genren, og det gav Avalon en overbevisende koncert, der giver denne festivalgænger en håb om et fremtidigt besøg på festivalen.
