Det blev en kort og kontant affære for canadiske The Beaches, der gav den fuld skrald i 43 min på Gaia, hvorefter de takkede af.
Roskilde Festival har fået æren af at være den første europæiske festival, som kvartetten spiller på. Så det korte set vil måske være en skuffelse for nogen, men der er ingen skuffelse at spore her. The Beaches gav Gaia en pragtpræstation af en koncert med deres sammensmeltning af power pop, skramlet guitarer og glam rock.
Aftenens skybrud bragte sikkert flere folk ind under teltdugen, men allerede inden da var det et forventningsfuldt, tæt pakket telt, der stod klar til bandet.
Væbnet med smittende smil trådte The Beaches ind på scenen, og lagde ud med ”What Doesn’t Kill You Makes You Paranoid”, hvor bandets fantastiske harmonier stod frem, mens melodiens uimodståelige rytmer satte gang i det vuggende publikum. Mens regnen skyllede ned over festivalpladsen, skyllede The Beaches Gaia med glæde og munterhed. Det lunede og gav lidt overskud til mine efterhånden trætte festivalfødder, der ikke stod stille i løbet af koncerten.
På trods af titlen på den slagkraftige ”Everything is Boring” så var der ingen kedsomhed at spore i bandet, der lod musikken tale det meste af tiden. De serverede punchy punk med ”Cigarette”, mens ”Kismet” bød på legende pop, bastant bas, en fængende melodi og tekst, der er let at synge med på, hvilket Gaia gjorde i stor stil. The Beaches havde grebet om publikum fra start til slut, og det var tydeligt, at bandet havde det sjovt. Det forplantede sig i musikken og hos publikum, der blev skreg sig hæse på sidste nummer ”Blame Brett”.
The Beaches brugte deres tid på scenen optimalt og gav Roskilde Festival en koncertoplevelse, der emmede af spilleglæde og musikalsk legesyge. Det gav publikum en fornøjelig oplevelse, der formentlig bliver siddende i kroppen længere, end festivalen varer.