Japansk surfrock-punk virker som den helt perfekte måde at starte fredag aften på årets Roskilde Festival. Otoboke Beaver blev hevet ind i 2022 på et afbud og leverede efter sigende en af årets største overraskelser, så derfor er det også med visse forventninger, at jeg nærmer mig Eos-scenen. Oveni lover vejrudsigten en semi-solrig aften — perfekte omstændigheder og en god opvarming til Foo Fighters senere (Dave Grohl skulle eftersigende være en stor fan Otoboke Beaver).
Lidt forsinket pga. mudderhelvedet ankommer jeg, og de fire medlemmer i hver deres farverige kjole er allerede i fuld sving med at tænde op under festen. Der er et solidt fremmøde, og smilene er store hos publikum. Det er da også svært ikke at komme i godt humør — bandet har en fantastisk energi, og specielt guitaristens sceneshow er herligt at være vidne til.
Der er fart over feltet — bandet har et tydeligt fundament i den klassiske punkrock tilsat surfguitar, og selvom der er lidt genremæssige afstikkere her og der, så er det en genkendelig lyd, som de leverer. De spiller tight og har en tydelig kemi på scenen — specielt bliver jeg fanget af trommeslageren, hvor hvert et slag sidder knivskarpt.
Engelsk er ikke japanernes stærke side, og selvom det er ret charmerende, når de insisterende forsøger at interagere med publikum undervejs, så bliver pauserne måske lidt for lange, som koncerten bevæger sig frem. Heldigvis løfter energien sig igen til slut, og bandet kører ufortrødent på uden de store svinkeærinder.
Jeg er godt underholdt hele vejen igennem, men tænker også, at det unægteligt ville have fungeret bedre på en mindre scene fremfor Eos’ åbne vidder. I 2022 spillede de på Gloria, og selvom det nok havde været trængt i år, så ville en scene som Avalon have været at foretrække. Uanset hvad leverer de fire japanere dog en forrygende fredagsfest, der sender os alle godt videre.