Det er ved at lakke mod enden for Refused, der er i gang med deres afskedstour. USA-delen er netop afviklet og til sommer og efteråret er det Europa der står for skud.
Sidste år udgav bandet en overdådig 4LP reissue version af deres største plade The Shape Of Punk To Come, hvor en bonuscoverplade med fortolkninger af bl.a Idles, Gel, Brutus, Fucked Up og Cult Of Luna var et af de helt store scoops.
Men det er Ã¥benbart ikke slut med reissues for Refused, for bandets oprindelige pladeselskab Startracks har netop offentliggjort, at der er genudgivelser pÃ¥ vej af This Just Might Be…The Truth og EP’en Everlasting.
This Just Might Be…The Truth fra 1994 kommer i 300 eksemplarer og indeholder desuden demoerne, der blev indspillet året før, og som bandet i virkeligheden bedre kan lide.