Flamboyant postpunk med tatoveret ølvom
Svensken var taget over sundet denne aften og havde indtaget den danske hovedstad med en solid omgang discopostpunk. Den Gamle Dame på Frederiksberg meldte alt udsolgt, og den karakteristiske sydsvenske dialekt summede rundt og blandede sig med forventningsfulde stenbrodanskere. Og da stockholmske Viagra Boys endelig tumlede ind på scenen, var publikum tydeligvis allerede voldsomt begejstrede ved tanken om det punkede galmandsshow, de skulle være vidne til i de følgende to timer. Forsanger Benjamin Murphy slog da også tonen an fra starten af, ved at troppe op iført grøn nissehue, slaskede joggingbukser og med en bar overkrop, der var illustreret med tatoveringer som en syret børnebog fra outer space.
Godt bakket op af de hårdt arbejdende stådrenge bag ham, indtog Murphy KB Hallen med en fandenivoldsk gadedrengeattitude, der blev garneret med noget så ukristeligt som kokette hoftevrid, som forsøgte han at score på et dansegul i 1982. Imens pumpede musikken ud som en muskuløs bullterrier, der led af personlighedsforvirring og ADHD på samme tid. Fuld fart frem og op på musikkens biceps, mens guitar, trommer og bas lagde fundamentet for den fuldtonede spillemandspunk, Viagra Boys behersker til perfektion. Som ekstra kulørte lamper i det vanvittige cirkus, blev der tilsat saxofon og samplede discorytmer fra keyboardet, som fuldendte indtrykket af en flok galninge, der benyttede lejligheden til at vende natten på vrangen.
Numrene spredte sig godt ud over det samlede bagkatalog, og der var både infernalsk kakofoni, stramt komponeret læderrock og til tider en monoton insisteren på bare at spille et groovy riff, der fortjener at blive gentaget i én uendelighed.
Viagra Boys er ikke for sarte sjæle, men de tager anarkiet på sig som et intellektuelt skærf, der viser dobbeltheden i deres musik. Svedigt og groovy med en insisterende nerve. Anarkistisk og aktivistisk med et momentvist ”Free Palestine” midt i det hele. Og med en kølig tilstedeværelse, der ligger og bobler lige under vanviddets vulkanudbrud. Og så Murphys kokkette discovrid med hoften og den flommede vom, der stædigt udfordrede bukselinningens holdbarhed. Flamboyant og fucking fedt!
