Om nogen så formår den svenske Lykke Li at smelte synthpop og melankoli sammen i uimodståelige dansevenlige melodier. Hun har gennem sin karriere skabt et helt særegent popunivers, hvor knuste hjerter, mørke længsler og ensomhed får lov til at smelte sammen med rytmer, der trækker mod dansegulvet. Dertil kommer hendes ry som en uforlignelig live performer. Efter mere end 10 års fravær på Roskilde Festival var forventningerne derfor høje, da Lykke Li trådte ud på Eos foran en tætpakket plads. Som var hun et sortklædt spøgelse eller en dronning af natten skred hun ud af mørket og røgen og lagde ud med ”Hard Rain” fra albummet so sad so sexy. Øjeblikkeligt stod det klart, at hun ikke bare var kommet for at synge om hjertesorg. Hun kom for at få folk til at svælge i den og danse den ud af systemet.
Undervejs sikrede hun sig, at ingen var alene på dansegulvet, og ledte an med teatralsk og performativ dans og skabte silhuetter på den røgfyldte scene. Hun var i konstant bevægelse, spillede og balancerede hele tiden mellem det dramatiske og det dansevenlige – lige fra den storladne tristesse på ”I Never Learn”, hvor hun spillede tamburin og agerede kordirigent for publikum til popperlen ”Knife In The Heart” med den smertelige tekst, der står i skarp kontrast til den fængende poprytme.
Lykke Li skabte et rum, hvor hun smeltede elektroniske og kluborienterede sider af hendes materiale med de mere følsomme numre uden at gå på kompromis med hendes ønske om at få folk til at bevæge til musikken. Det blev tydeligt særligt i afrundingen af koncerten, hvor ”Get Some” fik sat gang i de trætte festivalkroppe, der måtte overgive sig til de insisterende trommer og sangens uimodståelige rytmer. Det viste sig at være den perfekte opvarmning til Lykke Lis mastodont hit ”I Follow Rivers” i The Magician-remixets clubklæder, der fik Eos til at eksplodere i euforisk fællesskab, og Lykke Li viste, at hun stadig er en af de fineste leverandører af dansevenlig hjertesorgspop.
Med sådan en finale på et allerede fantastisk set kunne vi alle godt unde Lykke Lis afsluttende sejrsrunde med en smøg i munden, hvor hun gav folk på første række high fives til tonerne af Corona 90’er hit ”Rhythm of the Night”.
Lykke Li kom med en mission – få dem til at danse og send dem glade ud i festival natten, og til det er der kun at sige – Job well done, Lykke Li. Job well done.
