Næstved Metalfestival melder klar

Foto: Gema Perez

På kort tid er Næstved Metalfestival vokset til at være en større 3-dages begivenhed med internationale headlinere, og snart løber endnu en version af festivalen af stablen.

Festivalen finder sted 27-29. august, og har hele 32 bands på plakaten. De 3 scener er fordelt på Grønnegade Kasernes Kulturcenter i Næstved og udover koncerter vil der også være metalmarked, DJ-sessions, talks mm.

Festivalprogrammet tæller internationale navne som The Gathering (billedet), Bloodbath, Marduk, Týr, Nervosa, The Troops Of Doom og Firewind. Fra Danmark kommer bl.a Mnemic, Mercenary, Sunken, Crocell, Crown The Beast og mange flere.

I år har Næstved Metalfestival tilmed fået sine helt egne festivaløl, som er kommet i stand i et samarbejde med Dry & Bitter Slowburn Brewing Co.

Billetsalg til Næstved Metalfest 2026!

More from Claus Michaelsen
Architects skiller sig af med guitarist
Det britiske metalcore band Architects, har netop offentliggjort, at bandet skiller sig...
Read More
0 replies on “Næstved Metalfestival melder klar”