9
Hvad black metal reelt er anno 2018 kan være svært at sætte fingeren på, så programmet denne aften med amerikanske Profanatica, græske Rotting Christ og svenske Watain kunne måske give et kvalificeret bud på nogle af de værdier og udtryk, der kendetegner genren i dag.
9
Det er 26 år siden, jeg først oplevede Godflesh på et røgtungt Stengade, men bortset fra frisuren og nogle flere kilo på kroppen er Godflesh i dag kun endnu hårdere og endnu mere stålsat.
6
Med fem albums fordelt over de seneste tolv år, har texanske The Black Angels formået at holde gang i deres svampebaserede gryderet, uden at udgive alt for meget overflødigt skrammel. Debuten Passover fra 2006 var et psykedelisk pletskud, kombineret med bredsider af støj og vildskab, men siden gik pusten af ballonen, indtil deres seneste album Death Song udkom sidste år og nærmest blev et comeback for bandet. Tilbage var guitarsløjferne, og numrene havde pludselig kant og nerve igen.
8
Dopesmokede Orange Stacks Mægtige Sleep gæstede Den Grå Hal efter at være blevet flyttet fra Pumpehuset, da de hurtigere end forventet måtte melde udsolgt….
8
Fredagaften blev Københavnerne vidner til søsterskabet – en social, etisk og musikal pagt – mellem de to unge afroamerikanske kvinder Thandiwe og Niambi. Deres flydende udtryksmæssige form nåede vidt i et bredt spektrum af musikgenrer. Fra nostalgisk Neo-soul til fremtidens hiphop bevægede musikken sig fra det politiske, til det spirituelle til det følelsesmæssige. Der var lagt op til op til fest og dans, hvor publikum blev inddraget, men også plads til en intim oplevelse, hvor kreativiteten var i højsæde.
8
Det kan virke som en tanke, at Eyehategod ramte København midt i en bededagsferie, som alle jo ved er tiltænkt åndelig selvransagelse og fravalg…
9
Aftenens udsolgte forårsarrangement i den ydmygt indeklemte bygning på Stengade, havde mest af alt karakter af et tungt gyngende jordskælv som uden tvivl må…
5
Du kan ikke sige ”Goodspeed You! Black Emperor” uden at rette ryggen en lille smule, og måske endda slå hælene sammen. Bandet fremkalder de…
8
Når stjerneskud kommer snigende Amerikanske Courtney Marie Andrews har været en produktiv kvinde, siden hun som teenager kastede sig over guitaren og sangskrivningen. I…
7
Der er to citater i nyere musikhistorie, som bedre end nogen anmeldelse udfolder essensen af aftenens program: Dylan Carlson, stifter af bandet Earth og…
10
En kold forårsaften fik canadiske DVSN virkelig sat følelser og konfrontation på dagsordenen med deres kåde R&B musik. Sangeren Daniel Daley var overlegen rent sangmæssigt, og de dertilhørende musikproduktioner af Nineteen85, kulminerede i flere musikalske klimaks. Det var uden tvivl de unges fest, som konstant viftede med en skov af iPhones. Midt i musikkens rus, vidnede der om en længsel efter forår, varme og voksent begær. En koncert som var forbløffende intim og samtidigt festlig.
6
Havde sætlisten hvilet lidt mindre på Violence og taget 50/50 udgangspunkt i de ældre udgivelser havde det været en bragende aften. Istedet blev det enkelte perler og en del man stod igennem uden den store begejstring.
5
Classic rock i én dimension Som tidligt skud på NWoBHM-bevægelsens stamtræ blev canadiske Anvil for snart 40 år siden spået en lysende fremtid, men…
7
En helt igennem glimrende koncert, hvor eneste anke må være, at lyden godt måtte være flere nyk højere. Det havde klædt aftenens ellers glødende præstation at få de rette decibel-bank i solar plexus, så man fik de godtgørende knubs og blå mærker, en elektronisk koncert kalder på.
7
Efter 90 min takker Fu Manchu af og kan klappe sig selv på skulderen over en præstation, der måske ikke går over i historien, men som så sandelig giver folk, hvad de er kommet for – en fest af de tunge uden de store dikkedarer eller fortænkte, overgjorte og komplekse numre.