Nr. 1 – Opeth: Damnation
byDiskant.dk har i løbet af januar måned kåret 00ernes tredive bedste albums. På førstepladsen ligger svenske Opeth med Damnation (2003) som diskants anmelder kalder for en særdeles vellykket bastard.
00’ernes 30 bedste albums
Nr. 2 – Damien Rice: 0
byo var placeret det unikke sted mellem kommercielt tilgængeligt og kunstnerisk overbevisende, som er så vanskelig at finde. En balance, der næppe kan findes, hvis man søger den, men som Rice formåede at skabe i det ubevidste.
Nr. 3 – Arcade Fire: Funeral
byDa ironien forsvandt, blev der plads til noget til en lille smule original inderlighed. En svær disciplin, som canadiske Arcade Fire mestrede som få på debuten Funeral fra 2004. Et album der beviste, at der stadig er plads til rockmusik i det store format.
Nr. 4 – Muse: The Resistance
byMuse producerer for første gang selv og indspiller i eget studie på The Resistance. Det har givet de tre englændere plads og frihed både musikalsk og konceptmæssigt. Eksperimenter, holdninger, følelser og drama får frit løb på albummet, der nærmest ender med at blive et opus, der samler perfekt op på bandets årti.
Nr. 5 – Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not
by“There’s only music, so that there’s new ringtones”. Sådan synger Alex Taylor på Arctic Monkeys’ debut Whatever People Say I Am, That’s What I’m Not . Historiens hurtigst sælgende debutalbum beviste, at musik kan andet og mere end levere lydtapet. Den kan også være overraskende nærværende .
Nr. 6 – Kent: Du & Jag Döden
byDu & Jag Döden er en solid pæl, der står i midten af dekaden og lyser flot op i den skandinaviske tradition for sublim sangskrivning, eminent udført af et fantastisk sammenspillet kollektiv og flot produceret ned til den mindste detalje.
Nr. 7 – Band of Horses: Cease To Begin
byCease To Begin var et af de få indierock-albums, der formåede at sammensmelte et musikpublikum med vidt forskellige grund-referencer, for som helhed trak albummet på så mange inspirationer og traditioner, at alle havde noget at genkende sig i.
Nr. 8 – 16 Horsepower: Secret South
by16 Horsepower topper på Secret South, hvor der er skruet ned for rocken i forhold til tidligere albums. David Eugene Edwards’ interesse for traditionel musik blev mere udtalt og resultatet var et dystert og gotisk americana album med tekster om savn, smerte og kærlighed.
Nr. 9 – Tool: Lateralus
byLateralus er spækket med polyrytmer, abrupte og jamlignende forløb, dynamiske skift, tunge monumentale klodser, indadvendte og sære lyde og optagelser, men aldrig taber Tool hverken overblik eller fornemmelse for melodi og ørehængende refræner og omkvæd.
Nr. 10 – Porcupine Tree: Fear Of A Blank Planet
byFear Of A Blank Planet eksplorerer og reflekterer over de fremmedgørende kræfter mennesket oplever i kontakt med de allestedsnærværende medier. Hvor nogle opfatter den moderne medieverden som en emancipation, har Porcupine Tree helt andre dystre anskuelser overfor dette.
Nr. 11 – Opeth: Blackwater Park
byDet svenske, progressive metalband Opeth havde allerede et par albums bag sig, da de i 2000 udgav Blackwater Park, som den dag i dag, stadig står som en af deres stærkeste udgivelser. Det er smukt, dystert, poetisk og brutalt.
Nr. 12 – Death Cab For Cutie: Plans
byMidt i 00’erne dukkede et album op fra et relativt ukendt band – men dog alligevel med fire indie-plader i bagagen. Albummet hed Plans og bandet bag det hedder Death Cab For Cutie.
Nr. 13 – Placebo: Sleeping With Ghosts
byDet nye årtusinde var starten på Placebos populistiske årti. I 90erne var bandet stadig niche, indie og en masse andre plusord, som vi fans satte pris på, men det vendte med Black Market Music, som i oktober 2000 varslede en stor fremtid for det alternative amerikansk/svenske/britiske rockband.
Nr. 14 – Arcade Fire: Neon Bible
byDet ekstraordinære ved Neon Bible er dets evne til at skabe en tidløs verden, hvor musikken kan være afløb for menneskets inderste tanker. Neon Bible tør meget, og dybden i musik og tekst er utrolig befriende. Måske netop derfor er albummet så genialt.
Nr. 15 – Tina Dickow: Count To Ten
byPå Count To Ten beviser Tina Dickow, at hun hører til blandt de allermest interessante kvinder i dansk musik. Albummet er et overflødighedshorn af gode numre, og Dickow viser, at hun både mestrer up-tempo numre såvel som ballader.