Hvis navnet Daniel Johnston (billedet) ikke lige klinger hos dig, så har det ihvertfald klinget for en lang række af rockens tunge drenge. På albummet The Late Great Daniel Johnston – Discovered Covered, hylder kunstnere som Beck, Flaming Lips, Mercury Rev og selveste Tom Waits Daniel Johnston. Albummet består af kunstnernes fortolkninger af Johnstons musik, samt yderligere en cd med original versionerne.
“The Devil And Daniel Johnston” er en ny rockumentary, hvor den mentalt forstyrrede singer/songwriter og kunstmaler Daniel Johnston portrætteres. Undertegnede så filmen på dette års Berlin Filmfestival.
Dokumentaren starter i Daniel Johnstons unge år. Han arbejder som service-medarbejder på McDonalds. I sin fritid laver han musik. Da han en dag ved et tilfælde kommer med i et MTV-program, hvor han får muligheden for at nævne sit demo-bånd, bliver Daniel pludselig et kultnavn!
Han bliver kontaktet af fans, som gerne vil have en kopi af demo’en, men da Daniel ikke har en dobbelt kassettebåndoptager, har han ikke mulighed for at lave kopier. Istedet indspiller han bare hele båndet igen og igen. Denne fremgangsmåde er symptomatisk for hans dogme-agtige musik, der ofte kun er vokal og guitar eller klaver.
Det amerikanske band Buthole Surfers får øje på Daniel, og han begynder at hænge med dem. Der går ikke længe før han både drikker og tager stoffer. Hvilket ikke just fremmer hans depressive tanker. Daniel Johnston er meget optaget af religiøse aspekter, og Daniel bliver som filmen skrider frem mere og mere fanatisk. Han får vrangforestillinger og mener han er besat af djævelen.
Mens Daniel Johnston er indlagt på “den lukkede”, tager hans karriere pludselig fart. Kurt Cobain optræder flere gange i TV og på billeder med en Daniel Johnston T-Shirt. Pludselig vil alle vide hvem denne Johnston er, og Daniel bliver berømt mens han intetanende sidder på sindsyge-hospitalet.
Sonic Youth trommeslageren Steve Shelley ser muligheder i Daniel og inviterer ham til New York for at lave nogle indspilninger. Turen kulminerer med en koncert for en lille skare fra den amerikanske indierock-elite i en pladeforretning. Denne scene er en af de stærkeste i filmen. Mens cremen af den amerikanske indie-scene måbende overværer Daniels koncert, står han på scenen og stortuder, mens han synger (nærmest prædiker) sine religiøse sange. Det virker meget stærkt.
Da Daniel Johnstons karriere er på sit højeste, slås pladeselskaberne om at udgive ham. Han får tilbud fra både Atlantic og Electra Records. Pladeselskabet har store forventninger til det første officielle Daniel Johnston album, men det sælger kun godt og vel 5600 eksemplarer, og Daniel droppes hurtigt igen.
Det der gør filmen helt unik, er dens brug af hjemmevideoer og lydbidder, hvilket giver filmen et autentisk præg. Lydbidderne er optaget af Daneil Johnston selv, og det er de mest besynderlige begivenheder han har optaget (som da han bliver anholdt af politiet for at have slået sin manager i hovedet med en jernstang). Det er nsten som at være der selv.
Filmen er også spækket med rørende beretninger fra familile, venner og bekendte, hvor farens dutalelser er specielt rørende.
“The Devil And Daniel Johnston” er i det hele taget en film der er både rørende og skræmmende på samme tid. Hvordan kan et menneske, der af musik-miljøets elite bliver betragtet som et geni, samtidigt være så forstyrret? Det giver filmen ikke noget svar på, men den lader publikum opleve kunstneren Daniel Johnston på tæt hold, og det er en bedrift i sig selv. Jeg kan bestemt anbefale filmen, når den vises i aften og imorgen på Natfilms Festivalen i København.
