40 juveler fra AC/DC’s historie
Australsk-skotske AC/DC kan med rette betegnes som et af verdens største rockbands. En historie og en perlerække af rockklassikere, fra da de skotske brødre Angus og Malcolm Young dannede AC/DC i 1973 og frem til det seneste studie-album Stiff Upper Lipp fra år 2000, vidner herom. Det er de færreste eksisterende rockbands, der kan prale af noget lignende.
Siden 2000 er der kun blevet udgivet live cd’er og dvd’er, og nu er turen kommet til en greatest hits dvd med titlen Family Jewels. Dvd’en består af 2 skiver: Dvd1 med Bon Scott som forsanger (1975-1980) og dvd2 med Brian Johnson i front (1980-1990). Tidsmæssigt slutter dvd’en med albummet The Razors Edge fra 1990, hvilket passer fint med gruppens klimaks. Herefter har der været lidt mere stille omkring AC/DC.
Dvd1 er på mange måder interessant – især for inkarnerede fans af AC/DC. Numrene “Baby Please Don’t Go”, “T.N.T., Dirty Deeds Done Dirt Cheap” og “Dog Eat Dog” er filmet i 1975-76 i det australske tv-show ABC’s Countdown. Denne del er interessant, fordi den viser nogle atypiske sider af AC/DC, som jeg ellers ikke kendte til. For det første er der Bon Scotts fremtræden på en scene og foran et kamera. Manden elskede tydeligvis at klæde sig ud. Vi ser ham her både som pige med blond paryk og rottehaler, som præst og som showbiz-mand. Han leger med kameraet og danser nærmest feminint rundt på scenen – på mange måder en modsætning til resten af gruppen og deres mere rockede stil. Fansene i disse tv-optagelser er næsten udelukkende teenage-piger, der danser feminint og elegant, som var det ABBA, de dansede til.
Der er også enkelte spændende on location-musikvideoer i den første del. F.eks. “It’s a Long Way To The Top (If You Wanna Rock ‘N’ Roll)” hvor gruppen spiller på ladet af en lastbil sammen med et sækkepibeorkester i downtown Melbourne.
Anden halvdel af dvd1 og første del af dvd2 bliver lidt kedelige. Der er for mange promo-klip, som nærmest er helt ens: Det er primært promo-videoer i et sort studie, og der er ikke meget kræs for seeren her. Alt i alt drejer det sig desværre om 10-12 numre fra klassiske albums som Highway To Hell og Back In Black, der bliver præsenteret på denne måde. Disse fantastiske numre fortjener simpelthen en bedre visuel præsentation.
Fra midten af dvd2 bliver det igen interessant. Albummet Fly On The Wall fra 1985 præsenteres i en maraton-video bestående af 5 numre fra albummet. Den er lavet som en almindelig musikvideo, hvor AC/DC spiller på en øde bar i New York, mens der foregår en masse ting rundt omkring på baren. Masser af skuespil og masser af 80’er kitsch. Efterhånden som de 5 numre fra albummet skrider frem, forvandles baren fra at være nærmest øde til ét sort AC/DC-party. En fin blanding af humor og rock n’ roll.
Herefter består dvd2 af musikvideoer fra Who Made Who (1986), Blow Up Your Video (1988) og The Razors Edge (1990). Disse videoer viser AC/DC i topform, og at de er blevet store og har fået mange fans. Det hele kulminerer med Thunderstruck, som er en af mine all-time-favorite rock-videoer.
Alt i alt præsenteres et stykke rockhistorie på Family Jewels i form af hele 40 rock-perler. Man kan savne nogle indslag som interviews og store live-koncerter, men set i lyset af, at det er en greatest hits dvd, som ellers på glimrende vis viser AC/DC, i forhold til den tid de spiller i, kan jeg godt leve med fraværet af disse. AC/DC’s fantastiske rock n’ roll kombineret med tidsrejsen i gruppens historie, gør denne dvd rigtig interessant, og den er bestemt et køb værd for fans af AC/DC.
