Forsinket julegave til de dedikerede
Da Graig Adams og Wayne Hussey forlod Sisters of Mercy i 1985 havde de ingen anelse om, at deres nye projekt, The Sisterhood, ville danne grundlaget for et af senfirsernes største navne på den gotiske rockscene. Et par år senere, med et nyt navn, et renommé som et af verdens bedste live-bands og klassikere som “Severina”, “Wasteland”, “Tower of Strength” og “Butterfly On A Wheel” i bagagen toppede bandet kunstnerisk med LP’en Carved In Sand i 1990.
Det er mange år siden, og derefter er det da også gået støt og roligt ned af bakke for bandet, der aldrig rigtigt ville acceptere, at det havde tabt sit momentum. Det kan derfor virke underligt, at efter flere udskiftninger i besætningen, soloprojekter og mere eller mindre vellykkede udgivelser, vælger det eneste tilbageblivende originale medlem Wayne Hussey at gøre status over bandet gennem udgivelsen af en koncertfilm. Men måske er det ikke så tosset endda. For det lader til at bandet endelig har fundet ro igen og fundet sig til rette med den position de har. At gøre status nu kunne måske tyde på en ny begyndelse.
Lighting The Candles er fordelt på to DVD’er, og det er der en god grund til med en samlet varighed på næsten 6 timer. Der bliver med andre ord givet fuld valuta for pengene i forhold til spilletid, men det er en lidt anden sag, når vi taler indhold. For både selve koncertfilmen og den overvældende mængde af ekstramateriale er af svingende kvalitet.
Rent musikalsk er der ikke en finger at sætte på koncerten. Bandet er velspillende og man kan godt forstå, hvorfor Hussey føler sig godt tilpas med så kompetente musikere. Man kan spore en generel spilleglæde hos hele bandet. Især guitarist Rob Holliday (Sulphur, Curve, Creatures etc.) bibringer musikken en friskhed og en kant, uden dog på nogen måde at ødelægge den oprindelige stemning. Igennem den 2 timer lange koncert får vi også alle klassikerne med ”(Slave To) Lust”, ”Wasteland” og ”Deliverance” som de musikalske højdepunkter. Det obligatoriske akustiske indslag består af ”Like A Child Again” og hele seancen rundes af med en storslået udgave af ”Tower Of Strength”.
Mit største kritikpunkt af koncertfilmen er dens billige udseende. Oprindeligt blev koncerten filmet af en tysk tv-station og brugt til deres udsendelse. Hussey valgte så at købe optagelserne og selv udgive dem på DVD. Koncerten bliver derfor en 2 timers lang tv-transmission uden variation, der kræver, at man virkeligt skal synes om bandet og musikken for ikke at kede sig bravt.
Det mest spændende indhold ligger iblandt de 4 timers ekstramateriale, hvor man blandt andet kan få et gensyn med de gamle promovideoer fra bandets storhedstid, gamle koncertklip fra Husseys egen VHS-samling, klip fra Husseys solo-turne og et utal af interviews. Hvis man har tiden til at fordybe sig i materialet, ligger der mange gode og underholdende bidder på DVD’en. Gennem hele materialet fornemmer man dog en vis nostalgisk følelse og en længsel efter tiden, hvor bandet var på toppen. Dette er krydret med et ønske om at komme videre og i gang med noget nyt.
Det bliver på intet tidspunkt bevist, at The Mission er på vej til en ny tid. Bandet er velspillende og stadig et fedt live-band, men det er stadig i kraft af de nu snart 20 år gamle sange, at de virkelig fænger. Man kunne spørge om, hvorfor der først bliver gjort status nu så mange år efter, hvorfor i alverden vi skulle vente så lang tid på denne DVD, og om man virkelig stadig synes, det er fedt at stå og skråle med på ”Deliverance”.
Lighting The Candles indeholder masser af guf for dedikerede fans eller folk, der ønsker at komme i det nostalgiske hjørne. Men jeg tror ikke på, at The Mission vil vinde mange nye fans med DVD’en. Er det en udgivelse for at presse citronen og for at få de sidste dråber ud af et band, hvis storhedstid ligger så langt tilbage, at de fleste har glemt dem, eller et varsel om en ny begyndelse og et kunstnerisk opsving? Vi får se.
