Baal blandt venner
Lørdagens koncert på Pumpehuset markerede afslutningen på Baals Danmarksturné, og dermed Baals sidste koncert i år. Det var mange af bandets fans mødt op for at være vidne til, derfor var luften da også tyk af forventning, som langsomt blev blandet med store mængder røg, inden Baal blev klappet ind af de mange entusiastiske fremmødte.
Og der var da også gang i både band og publikum fra starten, da koncerten blev sparket i gang med førstesinglen fra deres nye album Do You Come With Special Features, nemlig den seneste tilføjelse til denne verdens Københavner-hymner, “Copenhagen Streetlights”. Lyden i Pumpehuset skulle lige varmes op, for desværre druknede Baals noget nær vigtigste element, nemlig Bjørn Fjæstads helt utrolige stemme. Men som koncerten skred frem blev lyden reddet lidt, og i de mere stille sange, som fx den sjældent hørte “Det Sorte Sand” fra stykket “Antigone”, kom stemmen virkelig til sin ret.
Bjørn Fjæstad, som plejer at være coolere end cool, var denne aften nærmest overstadig af glæde over at være på scenen. Det samme var resten af bandet, og det var en fryd at se deres enorme smil, mens de spillede for hvad der måske kan betegnes som deres ultimative fanskare. Og der var da også lagt op til lir, med de ca. 24 kino-flows, som oplyste scenen med stadion-agtigt lys. Og med bandets storladne kompositioner, var det jo ikke just noget dårligt valg. Især på tredje ekstranummer “Relax” blev der givet gas på alle tangenter, og det var tydeligt at bandet elsker at spille det nummer. Så selvom publikum var faldet lidt sammen (måske grundet håbet om at høre et andet nummer?), så vågnede de hurtigt op igen, fuldstændigt betagede af den spilleglæde, der strømmede ud fra scenen.
Der blev leget meget med versioneringen af numrene. Det lød aldrig som plade-versionerne, og Baal beviser bestandigt, hvor stærkt sammenspillet et live-band, de er. Nogle gange blev der vist leget lidt for meget, i hvert fald var der et par tekststykker, der smuttede til nogle af de gamle numre. Men som Bjørn Fjæstad sagde. “Musik handler i høj grad om at være i samspil med sit fantastiske publikum”. Og det var Baal. Hele tiden holdes publikums koncentration fanget, både ved Bjørns optræden, som entertainer ud over alle grænser, og ved bandets legen med numrene, så man aldrig bliver lullet ind i en “jeg-synger-bare-højt-med-på-nummeret-som-jeg-kender-det-og-glemmer-at-tænke-på-hvordan-det-lyder-live”-tankegang. Og Baal har altså bagagen fyldt med fantastiske numre. Derfor var det også lækkert at høre et par af de mere sjældent spillede numre, såsom førnævnte “Det Sorte Sand”, samt “Moonraker” fra albummet Karaoke. Det vi fik, var en pose godt blandede bolcher, med hovedparten delt mellem Sensorama og Do You Come With Special Features, krydret med et par sjældenheder og et par traditioner.
Baal er nok det band i Danmark, der har den mest brogede fanskare. Blandt modsætningerne var heavy-fyre med langt hår, ægtepar midt i 50’erne, goth-tøser i gymnasiealderen, og horder af 30-40-årige, som ville passe lige så godt ind til et halbal. Så alle er velkomne i dette forum, og selvom det altså er en rockende og hoppende oplevelse at se Baal, er der ingen ondskabsfuld masen, eller folk der vælter eller bliver trampet på. Men der blev vist rock-tænder til koncerten – og nogle gange blev det måske også lige en tand for hårdt for de ældre ægtepar (jeg spottede op til flere!), som af og til så noget utilpasse ud.
Det er altid en fest at være til Baal-koncert. Det føles nærmest som at være til en fest med sine gode, gamle venner, og med gamle venner har man jo ritualer. Det har Baal også med sit publikum, og dem skulle vi ikke snydes for til denne koncert. Så da “Aeroplane” blev spillet, satte stort set hele Pumpehuset sig troligt ned, ligegyldigt hvor beskidt man lige selv havde gjort gulvet. Ligeså sang vi troligt med på la-la-la-omkvædet, der hører til “Eurodope”, og da bandet trak sig tilbage med et “tak for i aften” , fortsatte vi sangen, indtil de kom tilbage på scenen for at give første sæt ekstranumre. Og vi vidste, at koncerten ikke var slut, efter at Bjørn snedigt havde fået os til at synge med på omkvædet til deres nye nummer, “On and On”, hvilket betyder vi alle gør det af os selv til den næste koncert. Så selvom han sagde tak for i aften igen, var der ingen der troede på det. For alle Baal-fans ved, at en Baal-koncert først slutter med “The Last Show on Earth”.
Men hvor blev “Chronical Lovesong” af? Man kan ikke andet end at forlade festen en lille smule nedslået, når ens gamle venner har brudt et ritual. Mange ting må man lege med, men nogle ting, bør beholdes som de er!
Set-liste:
Copenhagen Streetlights
Blow
Honeydropper
Hey, hey, hey
Fall and Rise
Bubblefake
Det Sorte Sand
Moonraker
Violent and Different
Aeroplane
Do you come with special features?
Bikerhead
Eurodope
Ekstra 1:
Odium
On and On
Ekstra 2:
Relax
The Last Show on Earth
