Guf for fans og rock-elskere
Det er kendt for de fleste, at Metallica’s selvbetitlede sorte album fra 1991 står som en klassiker og som et af rockhistoriens mest betydningsfulde albums. Som flere andre store rock-albums er historien bag albummet blevet fortalt på en dvd i serien ”Classic Albums”. Dvd’en handler heldigvis ikke så meget om at hylde albummet og at understrege dets storhed, men mere om at beskrive tilblivelsen af et så betydningsfuldt rockalbum.
DVD’en er bygget op omkring ret afslappede samtaler mellem bandets fire medlemmer samt albummets producer Bob Rock. Tonen mellem dem er ærlig og humoristisk her 13 år efter albummets udgivelse, hvor denne DVD er produceret. De medvirkende lytter til gamle optagelser og ser gamle videoklip sammen, og det er nogle ret interessante detaljer og facts, de konstant bemærker og husker.
Metallica havde på dette tidspunkt allerede udgivet 4 studie-albums, og de havde allerede status som et af verdens helt store heavyrock-bands. Men på det sorte album skete der en stor forandring i forhold til de foregående albums. Det var ikke kun et historisk heavy metal-album – det var på samme tid også et historisk ROCK-album! Det er netop denne forvandling, DVD’en så glimrende giver en forklaring på.
Den primære forklaring er tilkomsten af producer Bob Rock. Han havde kontaktet Metallica under deres turné efter And Justice For All fra 1988, og fortalte dem ligeud, at han ikke fattede, at de endnu ikke på album havde formået, at fange de fantastiske evner de viste live. Som forsanger James Hetfield og trommeslager Lars Ulrich meget humoristisk forklarer, så havde de på dette tidspunkt en rock n’ roll-attitude, der sagde fuck dig til alt og alle – og Bob Rock skulle bestemt ikke komme og fortælle dem noget. Han vandt dog deres tillid, og dermed blev han manden, der producerede det sorte album.
Forholdet mellem bandets fire medlemmer ændredes også betydeligt med Bob Rocks ankomst. Hetfield sidder på et tidspunkt og lytter til And Justice For All, og han smågriner af, hvor meget fokus der lydmæssigt er på Hetfield og Ulrich. På det sorte album fik Kirk Hammett og Jason Newsted mere indflydelse, hvilket naturligt nok også havde enorm indflydelse på Metallicas lyd.
For os der kender det sorte album som vores egen bukselomme, kommer der mange interessante detaljer frem på denne DVD. Vi ser optagelser, der viser finpudsninger af små elementer på albummet. F.eks. Hetfields stemme og en spontan guitarsolo som Kirk Hammett pludselig ville have ind i stedet for en oprindelig. Vi hører en gammel optagelse af ”Sad But True”, hvor tempoet var meget højere end den endelige version. Tempoet på ”Sad But True” havde de netop diskuteret meget under indspilningen, men der er nu enighed om, at nummeret i den hurtige version nærmest lyder som en glad rock-sang.
Denne udgivelse i Classic Albums-serien er både guf for inkarnerede Metallica-fans, men så sandelig også for alle andre rock-elskere, der faldt for Metallicas klassiske sorte album. Forvent ikke rock n’ roll og musik i timevis. Der er tale om en afdæmpet og interessant dokumentarfilm, der virkelig går i dybden med et album, der aldrig vil blive glemt.
