Let the good times rock
For efterhånden 15 år siden sad undertegnede ofte frivilligt indespærret på sit værelse og spillede på datidens bedste spillekonsol, Commodore64, mens lyden fra lp’erne Out Of This World og The Final Countdown, sammen med min spæde vokal, langt overdøvede lyden fra Ghost n’ Goblins, der på det tidspunkt var det foretrukne spil.
I dag er tiden en anden. Commodore64 er blevet erstattet af nye spillekonsoller, Ghost n’ Goblins er nok ikke længere nogens favorit og firsernes og begyndelsen af halvfemsernes hardrock er for længst blevet overhalet såvel indenom som udenom af nyere og mere hippe bands med knap så frotteret hår.
Europe startede ellers ikke som et hardrock band, men snarere som progressiv metal, men med ”The Final Countdown” blev svenskerne langt blødere i deres udtryk, og keyboardet fik en mere fremtrædende plads. Selve nummeret var ellers blot tiltænkt en rolle som liveintro til bandets shows – men MTV og bandets pladeselskab ville det anderledes. Et hit og et af datidens største bands var født!
Nu er Europe tilbage og har efter tretten års albumpause udgivet to af slagsen de seneste to år. Først kom Start From The Dark i 2004 og i mandags udkom den spritnye Secret Society. På begge Cd’er er lyden blevet væsentligt hårdere, og den tunge guitar findes oftere frem end det har været tilfældet tidligere – det fungerer dog ikke helt.
Men det gjorde det mandag aften i Store Vega. For til trods for at de nye albums ikke holder, så indeholder de bestemt numre, der er værd at lytte til. Og med et bagkatalog som det Europe kan mønstre, er der nok at vælge imellem når en god sætliste skal skrues sammen.
Koncerten åbnede med det noget spage titelnummer fra det nye album og slog over i et andet nyt nummer, ”Always The Pretenders”. Der var langt mere bid i ”Always The Pretenders”, og herefter var festen skudt i gang – af et band der i den grad havde spilleglæden i behold til trods for, at et sted som Store Vega rent størrelsesmæssigt ligger langt fra hvad Europe er vant til, hvilket nok også var grunden til, at publikum måtte undvære ild på scenen, som ellers er et af bandets varemærker. Festen fik endnu mere næring af at livefavoritten ”Seven Doors Hotel” fra bandets selvbetitlede debutalbum allerede faldt som koncertens tredje nummer. Derefter fortsatte det med det ene melodiske keyboardstykke og det ene tunge guitarriff efter det andet. Selv gamle klassikere som ”Sign Of The Times” og ”Ready Or Not” fik Europes nutidige og noget hårdere lyd at mærke.
Jovist er der en del nostalgi indblandet når Europe står på scenen, og bandet har nok ikke vundet mange nye fans siden Prisoners of Paradise (1991). Men den halvanden time de spillede leverede Joey Tempest, John Norum, Mic Michaeli, Ian Haugland og John Leven flere prøver på hvorfor bandet med rette indtog de største stadions op gennem firserne – og det til trods for oplagte mangler på sætlisten så som ”Ninja”, ”Danger On The Track”, ”Prisoners Of Paradise” og ikke mindst ”Cherokee”
Sætliste:
Secret Society
Always The Pretenders
Seven Doors Hotel
Children Play
Flames
Sign Of The Times
Carrie
Love Enemy
Ready Or Not
Guit Feat
Girl From Lebanon
Start From The Dark
Yesterdays News
Rock The Night
Ekstra:
Faith
Let The Good Times Rock
The Final Countdown
