Dan Sartain in your face
Tidligere i år udkom Dan Sartain Vs. The Serpientes med tre års forsinkelse endelig i Danmark. Nu er Dan Sartain tilbage med et helt nyt album, der fortsætter macho-stilen og blandingen af punk, mariachi og garage fra forgængeren – med stor succes.
”Goodbye you drama queens and momma’s boys, you dirty fiends and filthy whores, when I’m alone that’s cause I choose to be alone”. Sådan lyder den første linie på Dan Sartains nye album, og så er årets bedste rock n’ roll album ellers skudt i gang. Et album, der emmer af en charmerende drengerøvsattitude fra start til slut. Musikken er simpel og teksterne næsten endnu simplere, men det hele er leveret så hudløst ærligt, at det er svært ikke at blive mere end en smule betaget af den 24-årige Alabama-knægts fandenivoldske univers. Et univers der stort set udelukkende består af trommer, guitar – både den akustiske og den elektriske – og så selvfølgelig Sartains altoverskyggende ærlige, tørre og intense vokal.
Der er ikke et eneste dårligt eller overflødigt nummer på hele albummet, der indeholder 15 af slagsen, og som alle har en varighed på under tre minutter – lige på og hårdt, barberet helt ind til benet. Og det hvad enten Dan Sartain kaster sig over det mariachi-inspirerede og kaktusbefængte, de sørgmodige ballader, garagerocken, hans helt egen version af country & western eller sågar latin, som tilfældet er på ”Bese Me Mucho”, der oprindeligt er skrevet af Consuelo Velázquez i 1941. Alle genrerne findes i nogenlunde lige store dele i Sartains machoverden af mislykket kærlighed, hævn, pistoldyster og hvad der ellers kunne interessere en ung mand fra den sydlige del af USA.
I forhold til Dan Sartain Vs. The Serpientes er Dan Sartain i bogstaveligste forstand flyttet ud af garagen, som halvdelen af forrige album rent faktisk var indspillet i. Det har heldigvis ikke gjort det store ved lyden, der stadig er tør og med præcist så meget kant som et album som dette kræver. Det er stadig lige ud af landevejen når Dan Sartain spiller op, og man ønsker virkelig, at joine den iltre amerikaner på hans færd gennem livets op- og nedture – for det er fandme interessant det her.
Spænd pistolbæltet om livet, smid guitaren på ryggen, saddel op, åben flasken med tequila og følg Dan Sartain ud over stepperne før alle andre gør det…
