Niarn Badutski pÄ rom og Cola
Ballondyr er ikke det, man forventer sig af en koncert med en af Danmarks hÄrdkogte rappere, men ikke desto mindre var det netop ét af aftenens muntre indslag, da Niarn gav en omgang eksplosiv underholdning for et halvfyldt Pumpehuset fredag aften.
At Pumpehuset kun var halvt fyldt kunne mĂ„ske tilskrives, at Niarn stik mod al forventning gik pĂ„ allerede tyve minutter over ni. Det var fredag, man skulle i byen â og de fleste KĂžbenhavnere er vist blevet vant til, at koncerter starter meget sent⊠dog Ăždelagde tidspunktet ikke stemningen: ‘Vi skal vĂŠre stive’ var budskabet, mens der efter Ă„bningsnummeret blev Ă„bnet en flaske rom og skĂ„let med publikum, der taktfast hyldede Ă lborgenseren med hĂ„ndtegn og hujen.
Og sĂ„ gik det ellers slag i slag med numre fra Niarns nu to albums. Simon Juel var med pĂ„ guitar og to af Niarns venner som backup-rappere. Samspillet var i top, meget indforstĂ„et uden, at det egentlig udelukkede publikum, men varmt, fanden-i-voldsk og tilpas gakket og rĂ„t. PĂ„ de mere stille tracks blev der sunget med â bl.a. var deltagelsen pĂ„ âAntiheltâ og âBare Sig Tilâ forblĂžffende, men ogsĂ„ pĂ„ forrige albums âKommer Aldrig Igenâ var der backup af karat. Bedst blev det nu, nĂ„r det var hĂ„rdt! Negativt set var bassen en anelse pĂ„ den tunge side, hvilket til tider slĂžrede teksten fra scenen, men pĂ„ den anden side gav det den hĂ„rdkogte gangsta-steming, som klĂŠdte den hĂŠse Niarn. âLa’ Det Dropâ gav lussinger til anmelderne, âStikkersvinâ gav lussinger til stikkerne, âLivet I Den Hurtige Baneâ satte tankerne i gang â og ballondyrene.
Tyve i elleve var showet slut efter to ekstranumre, hvor naturligvis âDobbelt Aâ var Ă©t af dem. âSom om jeg har glemt hvor jeg kommer fra / Det tror jeg ikkeâ. Og det troede vi heller ikke blandt publikum, som gik ud i natten og videre i byen med samme intention som Niarn: At blive stive, give den gas og gĂ„ amok.
