Hårdtslående grindcorebørn med dårlige jokes
A kid hereafter var at finde hele tre gange på årets Roskilde, og hver gang som repræsentant for forskellige genrer. Når de er ”in the grinding light” er der tale om metal, nærmere betegnet grindcore, en ret speciel genre, som man fik en smagsprøve på denne varme, tømmermændsprægede eftermiddag.
A kid hereafter in the grinding light består af flere medlemmer, men er dog mest blevet kendt for deres forsanger med det karakteristiske lange skæg, Frederik Thaae, og man lagde da også virkelig mærke til ham til denne koncert. Thaae er uden tvivl en dygtig musiker, og i denne genre forstår han at brøle igennem i de dybeste growl, men også at skrige med en lys, komisk stemme. Undertegnede har tidligere på året anmeldt bandets selvbetitlede debut, og var imponeret over bandets stærke sammenspil, så det var derfor spændende om det hurtige tempo og de mange skift, som grindcore normalt byder på, kunne opretholdes live.
Det var et band helt klædt i hvidt og en storsmilende Thaae, der trådte ind på scenen til en koncert, der var blevet proklameret til kun at vare omkring 50 minutter, da sangenes varighed ofte er under to minutter. Og ja, bandet kunne bestemt holde tempoet, for sangene blev kastet ud over scenen i en hastighed, der nærmest krævede en musikalsk fartbøde, og selvom grindcore bestemt ikke er alles kop te, må man imponeres over sammenspillet i bandet. I starten af koncerten var Thaae også et plus ved bandet, da han opførte sig som ”en af os”, da han var ude og vinke til publikum, og nede blandt tilskuerne foran, som om vi var hans gamle venner.
Senere begyndte han dog at opføre sig som en amatøragtig stand-up komiker, hvilket blev meget irriterende i længden, da bandet havde flere underlige pauser med stilhed, hvor han åbenbart følte, han skulle underholde os med jokes. Desværre var den eneste sjove joke en, der kom fra et andet bandmedlem, da han kaldte Thaae for Thomas Eje, pga. førnævnte dårlige humor. Alle disse pauser og platheder kom desværre til at trække ned i niveauet på koncerten fra et band, der skal holde sig til det de kan, nemlig at spille deres sange, og ikke til komikken, medmindre denne er en del af musikken.
