Store armbevægelser var ikke nok
I sig selv var det måske også at tage munden en smule for fuld af Roskildes programplanlæggere at sætte The Fashion på Arena. Selvom alle odds var med The Fashion, gik det altså ikke. Kl. 17.00 da bandet gik på scenen var der nemlig ingen andre koncerter på resten af scenerne. Det betød altså at hver eneste person, ud af de 80.000 mennesker der var på festivalen der havde lyst til at høre musik kl. 17.00, altså blev nødt til at se The Fashion. Det burde være nok til at kunne fylde Arena ud. Men det var det ikke.
The Fashions meget dansable musik gav også anledning til dans og glæde, men ikke nok til overhovedet at kunne få den halvtomme tilskuerplads til at føle sig ordentligt underholdt. Kun under de tre P3 hits var publikum med. At forsanger Jakob Printzlau under hver eneste sang måtte undersøge om tilskuerne var på vej væk, ved at råbe ‘ROSKILDE ER I DER?’, virkede også til sidst temmelig irriterende, og selvom tilskuerne godt nok var til stede, var der til sidst ikke mange der svarede. Generelt virkede forsanger Jakob Printzlau til at have lidt for store armbevægelser til hvad bandets attitude kunne klare. Man behøver ikke at være så hård på overfladen, når man spiller sin største koncert nogensinde.
Efter en koncert på lidt over en time forlod bandet scenen ganske ubemærket. Først et stykke tid efter The Fashion var gået af scenen opdagede publikum det, og klappede af glæde for de to hits de havde hørt indtil nu, men måske mest af pligt. Selvom klapsalverne var uddøende kom The Fashion på scenen igen, og spillede ‘Solo Impala’, så publikum fik lidt at juble over.
Paradoksalt var det også, at de største klapsalver og glædesråb kom til The Fashions allersidste nummer. En cover version af The Verve’s ‘Bittersweet Symphony’.
The Fashions P3 hits har meget høj kvalitet, men resten lever desværre slet ikke op til standarten af disse. Arena var for stor en mundfuld, og måske havde oplevelsen været en hel anden hvis koncerten havde foregået på en mindre scene.
