Det stilbevidste band
Nogle vil sige, at Raveonettes er musikere med modebevidsthed, men det forholder sig givetvis omvendt, nemlig at de er modefolk, der spiller musik. Denne betragtning er egentlig ikke en kritik, men snarere en kendsgerning, der gør det nemmere at forstå musikken og koncerten. Raveonettes spiller designermusik. – Deres sceneoptræden er opsat og statisk, men det virker!
Mode, stil, design og musik blandes og afprøves i Rockens spillerum. Det opstår der en del interessant ting ud af. Hvor i processen The Raveonettes begår deres genistreg, er svært at sige, men deres koncept er dragende og utroligt fedt. Setup’et på scenen er uhyre simpelt. Sune Wagner (velklædt i sort), en stående trommeslager med kun to trommer, der mest ligner en roadie og så den smukke Sharin Foo – Nej vent! Det var jo ikke Sharin på scenen… Pga. graviditet var Sharin nemlig skiftet ud med, ingen ringere end, sin egen søster Loui Foo.
Kritikpunkter var der dog også. Lyden blev undertiden meget ensformig og stemningen i teltet blev lidt død, når der ikke blev spillet hits. Den mørke lyssætning på Arena synes ellers at passe perfekt til designet, men måske var folk bare for trætte, for den mørke scene gjorde stemningen søvning.
Koncerten startede med alt for meget energi, hvilket gjorde, at der ikke var noget at bygge videre på. allerede som det andet nummer spillede de hittet ”Dead sounds” fra Lust Lust Lust derefter gik luften stille og rolig af ballonen. Der var en konstant siven af publikum væk fra scenen undervejs og arena virkede på intet tidspunkt fyldt op.
