Stille spinden fra fredelig huskat
Der skal ikke lægges skjul på, at koncerten med Cat Power var én, der var blevet set frem til. Fænomenet Cat Power har vokset sig større og større hver gang et album er blevet udgivet og er efterhånden blevet berygtet for sine særegne koncerter.
Det varede tre-fire numre inden bandet og publikum var rigtigt varme. Første højdepunkt var den bluesede coverversion af Frank Sinatra-klassikeren ”New Your New York”. Denne løftede sig i forhold til versionen på det nyeste album Jukebox . Cat Power består af den smukke og sexede Chan Marshall, der i denne omgang var på turne med The Dirty Delta Blues Band. Bluesbandet gav sangen et støvet og beskidt touch, som manglede på pladen.
Koncerten var en ligelig fordeling imellem Chans egne sange og coversange af meget forskellig karakter. Desværre var det coversangene, der fungerede bedst. Særligt gode var James Browns ”Lost Someone”, Hank Williams ”Ramblin’ Man”, James Carrs ”Dark End Of The Street”, Highwaymens ”Silver Stallion” og Creedens Clearwater Revivals ”Fortunate Son”. Særligt den sidste vækkede publikum, fra deres søndagsslummer. Til gengæld udeblev magien, da bluesbandet forsøgte sig Marshalls eget smukke nummer ”The Greatest” fra det geniale indiealbum The Greatest.
Blandt publikum, var kønsfordelingen klart overvejende kvinder og koncertens store styrke var da også selve oplevelsen af kvinde-ikonet Chan Marshall. Hun var smuk, sexet, stærk, sensuel og emmede af ren kunst. Hendes elegante katte-bevæglser på scenen var bløde, kælne og levende og understregede hvorfor hun har valgt navnet Cat Power.
Man fik, hvad man ”betalte for” til denne koncert. Man fik en håndfuld sange spillet efter bedste evne og derudover ikke meget. Der blev ikke leflet unødigt for publikum og der blev ikke hevet billige koncerttricks op af hatten. Der var ikke gjort noget synderligt ud af lys eller pynt, og der blev generelt ikke frådset med udskejelserne. Normalt er dette en styrke ved en Cat Power koncert, da oplevelsen derved kommer til at fremstå mere ægte og autentisk. Til netop denne koncert manglede der stemning og intimitet og det var desværre ødelæggende for oplevelsen. Om det var fordi der var for lyst og for mange mennesker i teltet, om det var fordi Chan havde tømmermænd, om det var fordi bluesbandet var turnetrætte eller om det var fordi publikum var uoplagte efter fire dages hård festival er ikke til at sige, men koncerten blev aldrig den store oplevelse en Cat Power koncert kan være.
Koncerten skuffede stort, men det lykkedes på ingen måde, at formindske min interesse omkring Cat Powers musiske potentiale.
