Moderigtigt.
Forspillet var det bedste til den velbesøgte koncert med Polarkreis 18 på Loppen onsdag aften.
Musik og mode har det med at gå hånd i hånd. Publikum kan ofte med rette forvente at få inspiration til andet end øregangene fra udøverne af beatmusik og alt hvad der derefter følger. Selvfølgelig er der undtagelser til reglen, men idoldyrkelsen af aktører inden for denne del af underholdningsindustrien har gjort det gennemlegitimt for musikere at fokusere på andet og mere end deres musik i deres performances. Både Polarkreis 18 og deres opvarmningsband Bodi Bill – begge hjemmehørende i det (tilsyneladende især for danskere så) hippe Tyskland havde onsdag aften dette aspekt med i deres optrædener. Hovednavnet i deres trademark totalt hvide antræk med røde detaljer og opvarmerne i topstylet kreativ-klasse-aus-Berlin-stil med lidt neon, lidt skovmand og lidt Miami Vice blandet sammen til et tilsyneladende individualiseret udtryk. Og de to acts respektive udklædninger gik fint i tråd med resten af udtrykket ved de to koncerter.
Bodi Bill var for denne signatur et nyt bekendtskab, og et interesseskabende et. Tre mand høj bød de hippe berlinerfyre på knitrende electronica domineret af en dragende klar vokal i stil med en vis Michael Hutchence og isprængt lidt vemodig violin – alt sammen garneret med stor entusiasme i form af danske brokker som rødgrød-med-fløde (i forsøg på at kommunikere med det danske publikum velsagtens) og uhæmmet dans. Der var fest og farver på menuen, der overordnet smagte af opdateret eurodance og legesyg postmodernisme, kulminerende med en lækker og sjov nyfortolkning af den evigtunge Princeslager “Nothing Compares 2U”.
Vel varmet op og i godt humør fik publikum endelig hvad de var kommet for, da det syv mand store hovednavn lidt i elleve indtog scenen, som sagt helt klædt i hvidt. Knøsene lod til at være i samme storartede humør som deres forgængere og blev sprudlende anført af forsanger og frontmand Felix Räuber, der som en tysk Håkon Hellström fartede rundt omkring på scenen og blandt publikum, mens han trallede derudaf i overlegen falset. Darren Hayes kan godt gå hjem og lægge sig her. Polarkreis 18 spillede et først og fremmest muntert og feststemt sæt, der godt nok ind imellem var i sprængt lidt melankoli, men altså først og fremmest fungerede som en lang sommerglad hymne til livet, tant og fjas. Hvad der manglede var variation. Som andre – meget velspillende – duracellkaniner blev bandet bare ved og ved i samme (med tiden lidt intetsigende) rille, indtil hitsinglen “Alein Allein” sluttede hovedsettet ret pludseligt og efter en god times tid.
Alt i alt var det Bodi Bill, der var værd at skrive hjem om fra denne aften på Loppen. Hvor Polarkreis 18 mere var ude og inspicere allerede overvundet territorie – nemlig Sjælland, som de tidligere på året triumferede på under Roskilde Festival – var der mere spræl og erobrende legelyst i opvarmningen. 4 -2 til Bodi Bill på Diskantskalaen giver tilsammen 6 af 10, for en koncert der bestemt var pengene værd.
