Introducing: Marie Fisker
Marie Fisker EP er en ’teaser’, det kan der ikke være tvivl om. Den er beregnet til at vække interesse hos anmeldere og sondere et markedet inden der udgives et album – et album, der ifølge rygterne er på trapperne. Missionen virker, for jeg er bestemt interesseret, men selve produktet er en uforløsende cliffhanger. Der gøres ansatser til noget stort, men EP’en kommer aldrig ud af sin egen skygge. Det er irriterende, for man vil virkelig gerne høre mere til Fiskers potentiale.
Ep’en indeholder sølle fire sange og oplevelsen er simpelthen for hurtigt overstået. Min pointe er, at musikken er rigtig interessant, men at EP’en giver så minimalt et sanseindtryk, at man føler sig snydt. Det er grunden til at vurderingen bliver så lav, selvom jeg egentlig er meget begejstret for musikken. Når der kommer et seriøst album i fuld længde, vil det med sikkerhed give mere mening at være gavmild med stjernerne.
Efter ovenstående lille sure opstød, er det på sin plads at skrive lidt om selve musikken. Marie Fisker serverer nemlig fire små lækkerier for lytteren. Fisker har en forrygende rå og mørk rockstemme og hun kender sine virkemidler. Musikken er svedig og beskidt, men samtidig yndefuld og smuk. Toner og tekst bærer en meningsfuld melankoli der gør opmærksom på sig selv, og skaber en intens og substantiel lytteoplevelse. Genren er feminin blues og præ-grunge-americana-country-stener-rock. Hvis denne beskrivelse får dig til at tænke på PJ Harvey eller Cat Power er du godt med. Musikken er dog helt unik i dansk regi og er helt uden konkurrence i lyd og stil herhjemme.
EP’en består af den iørefaldende duet med Steen Jørgensen ”City Lights” og de tre afdæmpede tracks ”Ghost of Love”, ”Little Light Lit” og ”Close Me In”. Højdepunktet er uden tvivl ”City Lights”, der besidder mest energi, melodi og hook. Det er dog på de tre efterfølgende ’ballader’ at Maries intense og medrivende vokal udfolder sig bedst. Helhedsindtrykket er et musisk univers, som er troværdigt og som jeg spår en holdbar fremtid. Nok en gang må jeg understrege, at denne EP ikke er stærk nok til at være det mesterværk, man fornemmer Marie Fisker har potentiale til at lave.
