Dansk sangskriver med gevaldigt potentiale
Den århusianske sangerinde Lise Dres hører til den anderledes slags, der sætter udtryk og indtryk højest i sin dybt personlige måde at fremføre sine sange på. Desuden skriver hun de iørefaldende men kantede numre på dansk – og det øger intensiteten og nærværet.
Genren er vel pop, men det er den uslebne og nervesitrende af slagsen, og rent instrumenteringsmæssigt er lydbilledet på demo-EP’ens tre numre meget varieret. ”Lys” er båret af en letbenet men velflydende lead-guitar, ”Pige” har en inciterende melodika, der lægger bunden, mens ”Pendul” er en tand mere kantet og trods guitarens fremtrædende position i lydbilledet, er det grundlæggende instrument rhodes.
Vokalmæssigt har Lise Dres sin absolut største styrke. Hun har egentlig ikke en vanvittigt stor stemme, men hun formår at tvinge så meget udtryk og nærvær ud af stemmen og af sin personlighed, at hun er i et med sin musik. Tonerne er af og til lidt skæve, men det er blot med til at øge kanten og den stærke nerve i musikken.
Sangskrivningsmæssigt er der stadig plads til forbedringer. Personligt er den cirkus-valsende ”Pige” favoritten, men ”Lys” har også et pænt potentiale, mens ”Pendul” for mig står som den mindst færdige skæring på demoen.
Men uanset hvilken smag man ønsker at forfølge, så er Lise Dres en sangerinde med et gevaldigt potentiale og med en usædvanlig indlevelsesevne, og det kan bringe hende rigtig langt, hvis hun fastholder det stærke fokus på at leve sig ind i den musik, der tydeligvis udspringer af hendes egen person og som dermed får sit eget liv. Intet virker tænkt – det virker naturligt fra start til slut, og det giver den nerve og det nærvær, som gør Lise Dres til noget særligt.
