Til audiens i dagligstuen
Further Complications hedder den nyeste plade fra hr. Cocker, og som han selv gjorde opmærksom på, så var det hvad bandet var udsat for i optakten til aftenens koncert. Bandets udstyr var nemlig ikke ankommet til tiden, hvorfor de første ventende gæster fik fornøjelsen af at sidde på trappen udenfor Stauning-salen i Lille Vega, mens lydprøverne blev skudt af. Og da vi alle endelig blev skubbet ind i den monstrøst varme sal blev vi modtaget af Jarvis Cocker, som venligt fortalte os, at der ville blive lidt forsinkelse, men om vi måske kunne tænke os lidt frugt? Han havde dog nok undervurderet størrelsen på publikum – selvom koncerten var flyttet fra Store til Lille Vega, var en skål gulerødder, et par bananer og et æble i underkanten til at brødføde alle, men hvad – manden har jo tidligere gjort opmærksom på, at han har de samme initialer som Jesus…
Efter ventetiden var salen klar til at tage imod, og starten gik med det så godt som instrumentale nummer ”Pilchard”, som snart herefter blev sparket over i singleudspillet ”Angela” (som i aftenens anledning på skrømt blev tilskrevet Angela Merkel) og derefter den nye plades åbnings- og titelnummer ”Further Complications” – begge sange, som sparkede godt og grundigt gang i publikum – og i Jarvis. For han er en sprællemand på en scene. Hver en bevægelse er koordineret til musikken, og hver et break registreres i hans gestik. Og han charmer, og han samtaler, behandler os som var vi gæster i hans dagligstue, hvor han fortæller os en masse historier, som han simpelthen må ud med – noget nær den fødte performer. I ”Slush” synger han, at ”if I could I would refrigerate this moment” – og det var sandt i det sekund. Ikke blot fordi temperaturen i salen befandt sig omkring 35°, men også fordi man føler sig så utroligt veltilpas i hans selskab. Man er i trygge hænder, her er en mand der ved hvad han gør, der har publikum i sin hule hånd (– bortset fra de enkelte urolige elementer, som et par gange i løbet af koncerten højlydt efterspurgte ”Common People”….)
Hovedparten af koncerten bestod af numre fra den nye plade, det eneste nummer der var udeladt var faktisk ”Caucasian Blues”… Og det er altså pænt friskt at komponere en koncert ud fra numre, som måske nok stadig vil være ubeskrevne blade for publikum. Men Jarvis kan og Jarvis gør. Og dermed beviste han også, at pladen står distancen, for numrene fik virkelig tilført ekstra liv ved fremførelsen, og der er bestemt nye Jarvis-favoritter blandt numrene, i sær ”Leftovers” og ”I Never Said I was Deep” genererede ihærdige publikumskor, mens ”Homewrecker” med sin 007-intro og saxofon-gimmick forvandlede store dele af salen til dansegulv. Også debutalbum-favoritten ”Don’t Let Him Waste Your Time” var en superb fornøjelse. For der er så meget udtryk i den mand.
Stort set det eneste nummer der ikke faldt helt i hak for mig, var (desværre) koncertens allersidste nummer ”You’re In My Eyes (Discosong)”. Baseret på et playback-track af Jens Lekmanske-proportioner og i princippet et ganske behageligt bekendtskab på pladen, men i denne sammenhæng fremstod det hele larmende, rodet, og decideret ubehageligt for ørene… Lydkvaliteten denne aften var generelt set under standard, men meget af dette kan jo nok tilskrives den manglende forberedelse bandet fik grundet udstyrets sene ankomst. Og uanset bas- og diskant-niveauer, så var bandet og Jarvis så sammenspillede som nogen kan være. Derfor skønt små minusser og ridser i lakken, alt i alt en yderst behagelig aften i selskab med Jarvis.
Setliste:
Pilchard
Angela
Further Complications
Slush
Big Julie
Leftovers
I Never Said I Was Deep
Homewrecker
Fuckingsong
Black Magic
Ekstra I:
Fat Children
Hold Still
Big Stuff
Ekstra II:
Don’t Let Him Waste Your Time
You’re In My Eyes (Discosong)
