Sydsvensk powertrio giver den som Hellacopters’ vanartede lillebror på den fede måde
Kristofer, Pål og Fredrik har for egen regning og med venners hjælp udgivet denne cd med seks skæringer, der alle ligger i spændingsfeltet mellem moderne progrock, møgbeskidt garage med det simple riff som bærende element samt en eksperimenterende og åben rocksound, direkte inspireret af tiden fra Allman Brothers Band til Rush.
Der er således flere åbenbare inspirationskilder på de seks skæringer, som alle holder et teknisk højt niveau i en skrabet, nøgen produktion, der klæder det elementært beskidte udtryk ved trioens powerrock.
Der er dog en konstant afveksling i de enkelte numre, der gør, at man aldrig har fornemmelsen af, at de seje riffs bliver skamredet. Tværtimod er der både en Black Sabbath-tung rytme, en Frank Zappa-manisk melodi og en støvet rocksound a la Hellacopters, som i skøn forening boltrer sig uhøjtideligt i et mentalt frirum, hvor idéerne og inspirationerne får frit løb for en stund.
Det er herligt uspoleret, men det er samtidig også kun skitser til noget mere gennemarbejdet og bedre forankret i sin egen lyd. Lad os håbe Wraptors vil være i stand til at rede rocktrådene ud og finde sig selv i det lidt rodede univers, de har fået viklet sig ind i. Men forfriskende er det, og jeg tror det vil fungere helt fint live. Så med lidt held finder svenskerne vej over Øresund til den danske rockscene. Måske et oplagt emne til den næste Gutter Island Festival?
Hermed anbefalet.
