02.07.09 – Groundation – Odeon, Roskilde Festival

En yndet sport på Roskilde Festivalen er, at gå uden om stjernenavnene, og i stedet opsøge mindre kendte kunstnere. Bandet Groundation er på disse breddegrader sådan et band, selvom de er eksponenter for noget af det mest autentiske og fedeste reggae lige nu.
Foto: Phillip Gassies
Foto: Phillip Gassies

Kærlighed over Roskilde

En yndet sport på Roskilde Festivalen er, at gå uden om stjernenavnene, og i stedet opsøge mindre kendte kunstnere. Bandet Groundation er på disse breddegrader sådan et band, selvom de er eksponenter for noget af det mest autentiske og fedeste reggae lige nu. En genre med mange populære børn – dub, dancehall osv. Groundation er dog reggae old school, med alt hvad det indebærer af ”dovne” horn, hammond (der dog ikke var taget med) og vuggende guitar.

Torsdag aften indtog bandet, med forsanger og guitarist Harrison Stafford som bandets absolutte omdrejningspunkt, Odeon scenen, med en koncert så gennemført, at man skulle tro at Groundation har sine rødder på Jamaica eller en anden Caribisk valley. Sandheden er, at Groundation blege amerikanere fra Californien (der vel egentlig også lugter mere af ganja end eks. Danmarks reggaehovedstad Århus). Anyhow, så beviser et band som Groundation at reggae virkelig er verdensmusik.

Odeon gyngede og Harrison Stafford kvitterede med ”thank you Denmark” omkring en vel 20 gange (bl.a vist nok for at havde reddet jøderne under anden verdenskrig). Taknemmelighed er centralt i reggae, og Groundation var ingen undtagelse, da de torsdag aften på Odeon øsede ud af musikalsk overlegenhed og kærlighed til musikken og Roskilde Festival.

More from Martin Pedersen
05.07.09 – White Lies – Odeon, Roskilde Festival
White Lies manglede noget for virkelig at brage igennem. Dertil virkede de...
Read More
0 replies on “02.07.09 – Groundation – Odeon, Roskilde Festival”