Kongens Lette Infanterister marcherer ind i Det Blå Rum
Fire numre har fundet vej ind i det sindrigt pakkede cd-cover, som kan foldes, frankeres og fremsendes til anmeldelse. Enkelt, funktionelt og velfungerende. Det samme kan man sige om musikken på Kings Light Infantry’s demo, hvor det er det enkle udtryk, der sindrigt og velfungerende pakkes ind i et funktionelt og absolut overbevisende rum af små melodilinjer og kantet pop.
Der er reminiscenser af hjertesmerte i Mathias Slots sørgmuntre vokal, og de ofte melankolske, lavmælte sange folder sig skrøbeligt ud i et behageligt fravær af distortion og støj. Og alligevel er der en lille troldsplint i øjet, når Lone Nielsens guitar lægger et nærmest neogoth-spor bag de spinkle linjer, uden at gøre så meget andet væsen af sig end blot at være der. Og når Jessens bas lægger et tungt og gentagende drive under de fire popperler.
Jeg er sikker på, at Kings Light Infantry kan få skærpet appetitten til noget mere og levere flere gode melodier, med deres allerede karakteristiske touch af både firsertristhed og lethed. Det er Interpol Light og det er fint skåret med både fast bund og bløde kurver. Jeg glæder mig absolut til at høre mere fra den århusianske kvintet.
