I slutningen af september skulle Vega i København have været rammerne for 2-dages festivalen ProgPower Scandinavia. Med 11 år på bagen og arrangementer i adskillige europæiske lande, skulle man mene at ProgPower-konceptet efterhånden var slået fast. Men desværre har arrangørerne af den Skandinaviske version af festivalen nu set sig nødsagede til at aflyse.
Et svigtende billetsalg er grunden til at arrangørerne nu trækker stikket ud, og selvom der er et stykke tid endnu til festivalen, kan arrangørerne altså ikke satse på, at der bliver solgt nok billetter. Læs hele festivalens statement her!
ProgPower Scandinavia havde danske Pretty Maids og svenske Candlemass som hovednavne, mens Mercenary, Freak Kitchen, Manticora and Textures også var på plakaten.