Super debut-album med Hockey på vej

Foto: Max Knight
Foto: Max Knight

Der er stadig mere end en måned til, men allerede nu kan du godt begynde at kridte danseskoende og spejde efter navnet Hockey. Og, nej, jeg tænker ikke på spillet, men på kvartetten fra Los Angeles, hvis debutalbum lander den 21. september.

Bandet har tidligere varmet op for bands som Fleet Foxes og The Killers og i den forbindelse høstet gode anmeldelser som fx i USA Today, der bl.a. skriver: ”Kinetic show…works up a sweat…Glo-Sticks are flying in the air”. Og på Spin.com bliver der skrevet følgende om bandet: ”Like MGMT? How about CSS or the Klaxons? Well meet your new favorite band… they’ll be around for a while”.

Det er store ord, men efter at have haft albummet liggende på anmelderbordet en uges tid er jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Bandet, der består af Ben Grubin (sanger), Jeremy Reynolds (bas), Brian White (guitar) og Anthony Stassi (trommer), har eksisteret i fem år.

Lyt til Hockey på deres MySpace-side, hvor de første fem sange alle vil være at finde på debuten, Mind Chaos.

0 replies on “Super debut-album med Hockey på vej”