Mudret australsk indie-debut
Hype-mæssigt har australske The Temper Trap allerede trukket en del opmærksomhed til sig, inden debutalbummet Conditions er i butikkerne. Og første fuldlængde-album giver eksempler på det talent, der berettiger hypen, men niveauet er lidt for svingende til, at forventningerne bliver indfriet til fulde.
Inspirationerne er primært fra den britiske indie-scene, men der mangler det sidste i, at potentialet bliver eksemplificeret i stærke sange. Udtrykket er fint, og på numre som ”Down River”, ”Fader” og ”Fools” er The Temper Trap i høj klasse. Men for eksempel de tre første numre på albummet, efterlader et lidt for søgende indtryk, hvor det er svært helt at finde bandets reelle ståsted.
Sanger Dougy Mandagi har et fint viltert udtryk i sin vokal, der også kan lede tankerne hen på flere amerikanske bands i genren, og når der tilføres lidt ekstra pleasende elementer, som lalala-koret på ”Down River”, så er jeg yderst fornøjet med helheden.
Mens førnævnte nummer hører til dem med de bredeste armbevægelser, så indledes en sang som ”Soldier On” med falset-stemme og en nasalitet, som blander en stærkt personlig intimitet med en lidt mærkværdig afstandtagende ironi, som jeg har svært ved at forene, og som derfor forvirrer.
På den måde er det som om, at mange gode elementer kombineres på en ikke altid lige hensigtsmæssig måde, og derfor ender The Temper Trap med at levere gode grunde til, at de har trukket en så massiv hype, som det er tilfældet, men de efterlader samtidig masser af gode grunde til, at de må vente til næste album med at skrive sig ind blandt de helt store nutidige indie-rock-navne.
