Lovvers: OCD Go Go Girls

Energi og spontanitet kan være fint. Men hvis jeg skal tage et album seriøst, efterlyser jeg i det mindste en anelse struktur og form. Måske er det en gammeldags tankegang, og måske er Lovvers nyskabende og gør ting, som aldrig er hørt før.

cover-lovvers-ocdgogogirls-2009-300x300

DAMP i ødelæggende udgave

Energi og spontanitet kan være fint. Men hvis jeg skal tage et album seriøst, efterlyser jeg i det mindste en anelse struktur og form. Måske er det en gammeldags tankegang, og måske er Lovvers nyskabende og gør ting, som aldrig er hørt før. Men det er vel ikke i sig selv en kvalitet, hvis det ikke giver noget brugbart udbytte?

Jeg har aldeles svært ved at se, hvad Lovvers har at byde på i deres usammenhængende og støjende univers. Jeg finder ikke umiddelbart et eneste nummer, der skiller sig ud fra den store dyne af punk-attitude og hengemt vokal, som omtrent ikke er til at fange i helheden, der har et hæsblæsende tempo fra start til slut.

Herregud! Jeg ved da godt, at det ville være ualmindeligt smart og trendy at give en topanmeldelse til at band, der gør noget vildt og anderledes. Så kunne jeg kalde mig finkulturel og være med til at hype en retning indenfor rockmusikken, som har svært ved at bryde igennem mainstream-muren.

Men som anmelder må jeg jo sige min ærlige mening. Lovvers har begået en omgang usammenhængende ligegyldig larm, som jeg ikke ser nogen større anledning til at jeg skulle anbefale til nogen som helst. Så det undlader jeg hermed at gøre.

Written By
More from Morten Wamsler
Tim Schmidt: Yaya River
Det er velspillet og velgjort, og der er en charme og hygsomhed...
Read More
0 replies on “Lovvers: OCD Go Go Girls”