Svensk lo-fi minimalisme med charme og kedsomhed
Torbjörn Zetterberg spiller en glimrende og anerkendt jazz-bas. Men det er ikke nok for kunstneren, der under navnet Folke udfolder sig i lo-fi-genren med små charmerende minimalistiske numre, der med fine melodier i organiske og primært akustiske arrangementer, er blevet til albummet Ordinary Extraordinary.
Og Folke kan sit kram, men i længden bliver det en tand kedsommeligt. Vokalen er tyst, arrangementerne omfatter kun det absolut nødvendige, og derfor skal der lidt ekstra til i kompositionerne, for at det for alvor rykker i lytteren. Det sker nu og da, men der er lidt for langt imellem de skæringer, der kan andet end at behage på egen stille, rolige og afdæmpede facon.
”The Whole World Is A Scam” skiller sig ikke ud som sådan, men der findes en fin energi i nummeret, der har lidt flere små charmerende gribekroge, der fænger og lader nummeret træde ud af helheden.
Alle numrene er fine og holdbare, men uden at de gør sig specielt bemærket i al deres afdæmpethed. Bortset fra en enkelt fantastisk undtagelse, hvor Folke lader en større orkestrering og et mere vidtfavnende arragenemt skabe albummets outsider. Og både melodisk og kvalitativt er ”Since The Last Time We Fell” et fornemt bevis på, hvor stærkt dette album kunne have været.
Men det bliver ved de få højdepunkter hos et charmerende – men også lidt kedeligt bekendtskab. Det skal blive interessant at følge, om Zetterberg i fremtiden får ny lyst til at afsøge nye musikalske udfordringer i forhold til sin normale jazz-ramme. I givet fald må han gerne skele til førnævnte nummer, der i allerhøjeste grad berettiger eksperimentet, men som ikke løfter det alene.