Det er ikke ofte, at debuterende danske bands bliver inviteret til England for at spille radiosessions hos både BBC1 og XFM. Men det er netop hvad det danske rockband Kellermensch er blevet og bandet drager derfor til den engelske hovedstad d. 10. december for en session hos XFM og igen d. 11. januar for en session hos BBC1
Kellermensch har allerede fået airplay på BBC´s ”The Rock Show”, hvor værten Daniel Carter ved flere lejligheder har udtalt stor begejstring for bandet. Også formanden for Radio XFM har udvist stor interesse i bandet, siden han i maj overværede Kellermensch’ koncert på SPOT.
Michael Iversen fra Persona Non Grata Records, der d. 26. januar i år udsendte Kellermensch’ debutalbum, udtaler følgende:
Vi er derfor rigtig glade for at kunne sende bandet til England og begejstrede for at to så store britiske radiostationer som BBC og XFM begge har besluttet at booke sessions med et dansk band, hvis debutalbum endnu ikke er ude i England!
Hvornår debuten udkommer i England fortæller den udsendte pressemeddelelse ikke noget om, men det udkommer i Sverige d. 27. januar 2010.
Kellermensch kan opleves live følgende steder:
20/11/09 – Odense @ Kansas City
21/11/09 – Århus @ Studenterhuset
03/12/09 – Sønderborg @ Sønderborghus
04/12/09 – Kolding @ Pitstop