I dette lys og på denne aften var Editors fremragende
Inden aftenens koncert med britiske Editors, bestod mit kendskab til dem kun af relativt få gennemlytninger af deres tre albums – et bekendtskab der hidtil aldrig har fået mig helt op og ringe. Indierock, postpunk og nu også synthrock er nogle af de labels, der gennem de sidste 3-4 år er blevet sat på Editors’ mørke og livlige musik. Seneste skud på stammen, albummet In This Light and on This Evening viser nye og opløftende elektroniske sider af Editors, og jeg mødte op med forhåbninger om, at det kom til udtryk i aften.
Som ventet blev Editors sikkert ført an af Tom Smith, der med sin altid karismatiske udstråling og sine meget spøjse men medlevende bevægelser – ja nærmest spasmer – under hele koncerten sørgede for liv og energi i sceneshowet. Smiths stærke mørke stemme er et af Editors’ største og mest elskede kendetegn, og heldigvis leverede han varen i aften. Både hvad vokalen og entusiasmen angår.
En enorm lysvæg bag scenen var på én gang både simpel og retro mens det også virkede stort og gennemført med sin symmetri og farverige virkemidler, der alt sammen harmonerede meget afvekslende med musikken. Et element der på flere numre gav en ekstra dimension og energi til koncerten.
Editors fik vist, at de med det seneste lidt mere elektroniske album har udviklet sig, og at de efterhånden kan en helt masse sammen. Især Tom Smiths og Chris Urbanowisz’s vekslen mellem guitar og henholdsvis klaver og synthesizer, tilføjede koncerten en enorm afveksling – en afveksling der på det nye album har delt vandene hos bandets fans – og som øjensynligt også gjorde det i aften. For på trods af den store indsats på scenen, var indlevelsen og energien blandt publikum en større rutsjetur. Den store afveksling i både tempo og genre, betød en lige så stor afveksling i stemningen i det fyldte Store Vega. Det var utroligt svært at konkludere hvorvidt forklaringen lå hos bandets taktik på scenen eller hos et for tamt og kræsent publikum. Jeg kom aldrig til en endelig konklusion, men kunne dog konstatere at Editors leverede varen på scenen, hvilket desværre kun momentvis bragte stemningen i salen på kogepunktet.
Dette punkt blev nået under fremragende versioner af ”Bricks and Mortar”, ”Eat Raw Meat = Blood Drool” samt ekstranumrene ”Munich” og ”Papillon”. Der blev lukket og slukket med en udvidet og nærmest syret version af ”Fingers in the Factories”, og under disse tre sidstnævnte numre befandt stemningen sig konstant på et tårnhøjt niveau og sikrede dermed en mere end godkendt indsats fra Editors. Editors har modigt taget en stor chance med deres nye takter, og en del af gruppens fans virker skeptiske – men jeg tror, at de gik glade hjem i aften.
