Løfterig EP fra jysk country-melankoliker
Esther Maria kan meget vel være et navn, vi skal holde et vågent øje med i fremtiden. Hun og hendes Song Horse-band løfter sløret for et vist potentiale på EP’en My Black Heart, der viser store stemningsmæssige evner, men også en mangel på at kunne styre og begrænse de følelsesmæssige inputs i fremførelserne.
Genremæssigt er vi i og omkring den moderne alternative country. Til tider på nippet til rendyrket gammeldags country – andre gange i et udsyret og viltert univers. Esther Maria åbner således på den nydeligt afstemte og traditionelle country-ballade ”Pale Moon”, der nærmer sig at være lidt for bagstræberisk, men som er det på en så overbevisende måde i både melodiskrivning og udførelse, at jeg lader mig rive med. ”Finest Hour” viser for første gang evnen til at skabe rastløse og indestængte stemninger, der giver et stærkt liv, og dette videreføres delvist på ”What Is It You Want”, der tilmed har et vist hitpotentiale.
Dermed er det bevist, at der er store evner og fint potentiale, inden kæden hopper lidt af på ”Lay Me Down” og den alt for følelsesomsuste og voldsomme ”My Black Heart”, der virker som en desperat melankoli. Det kan være fint nok, men for mig bliver der lidt for meget lidt-for-meget-hed over afslutteren, der dermed lukker EP’en af med et spørgsmålstegn – efter tre nydelige udråbstegn og en tankestreg.
Esther Maria & The Song Horse besidder et stort potentiale. Og det er ikke usundt, at idéerne kan være svære at tøjle. Men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis planerne går i retning af et helstøbt fuldlængdealbum, som vil være den naturlige videreførelse på denne lovende og fine EP.
