Alle mand til pumperne! Stupid White Men er i huset
Københavnske Stupid White Men er et forholdsvis nyt og ubeskrevet blad på den danske musikscene – og dog. De dumme hvide mænd er nemlig tre erfarne musikere med fortid i bl.a. Aya, som nogle måske husker for deres debutalbum og efterfølgende turné i 2002-2003. Men i forhold til denne nye konstellation skal du glemme alt om den musikalske fortid, som Allan Nordquist, Christian Meldgaard og Lars Westh har bag sig. Tavlen er visket ren, og gruppen beskriver deres genre som kompromisløs hillbilly glamrock, og den beskrivelse gav i sig selv forventninger om noget nyt og anderledes fra trioen.
Lørdag aften inviterede Stupid White Men til fest i Pumpehuset, og fra koncertens start fornemmede man klart, at det vitterligt var en fest, som trioen havde i ærmerne. Live havde bandet Anders Abel med på percussion, og han viste sig at give præstationen et kærkomment twist. Pumpehusets sal var tæt på at være fyldt, og publikum lod til at have store forventninger til de dumme hvide mænd, der snart skulle betræde scenen.
Stupid White Mens egen definition af genren rammer måske ikke helt plet, men den fortæller alligevel meget godt om bandets indstilling til det at spille musik. Man fornemmede på aftenens optræden netop en løssluppenhed uden kompromis, i forhold til hvad der måtte røre sig lige nu. Genren kan nærmere beskrives som melodiøs rock og americana – med et lille strejf af country. Men at bruge denne genrebetegnelse yder dog ikke helt Stupid White Men retfærdighed, hvilket de viste i aften. De havde lige akkurat nok power og kant til, at det aldrig blev for pænt og rent. Der var tunge og mere fandenivoldske passager, der pludselig også gav betegnelsen hillbilly glamrock mere mening – på den gode måde.
At det er et par erfarne herrer, der også kender hinanden godt rent musikalsk, var tydeligt på scenen. Nok var det afslappet og løssluppent, men det blev i aften aldrig på bekostning af kvaliteten. Stupid White Men var lidt langsomme startere i aften, og derved forekom publikum under de 2-3 første numre også lidt afventende. Efterhånden som koncerten skred frem, kom der dog bevægelse på scenen, og de lidt beskidte riffs kombineret med en god bund lagt af trommer og percussion gjorde i længden koncerten komplet, og det smittede af på stemningen i det gamle pumpehus.
Stupid White Men var i højt humør under deres optræden i Pumpehuset denne aften, og da en helt uventet maskeret gæst under næstsidste nummer pludselig betrådte scenen, fornemmede man hurtigt en forundring og nærmest en bekymring blandt publikum. Hvem var denne store mand på scenen med en flaske i hånden? Var musikerne generet af hans utidige færden rundt mellem musikerne på scenen? Efterhånden stod det dog klart, at manden var en aftalt og inviteret gæst, og da han slutteligt knuste en (sukker)flaske mod Allan Nordquists hoved og derefter dansede en kyllingedans på scenen – hvilket aftenens hovedpersoner tog med ro og smil – kom smilene og grinene frem i salen, og der var ikke længere tvivl om, at der fra bandets side havde været tale om en gimmick i aftenens anledning.
Vi var indbudt til fest og spas i aften – og frem for alt god, kompromisløs og til tider beskidt rock. Herfra skal der så lyde et stort velkommen på scenen til Stupid White Men – og et velkommen til at få en debutplade på markedet snart. Velkommen til disse dumme hvide mænd, der ikke gjorde det så dumt endda i aften.
