Skotsk højlandsrock iklædt amerikansk folk
Dannet i 1995 i Edinburgh, Skotland, som et punket high-school orkester med ild i årene og en ubændig tørst efter den skummende, højlandske øl og suset fra the crowd til koncerterne. I dag, seks albums, et utal af singler og compilations senere er Idlewild alt andet end et urutineret og retningsløst band, men derimod et fast forankret og solidt sammenspillet band, der trækker på lige dele amerikansk folkrock, britisk poprock og på deres egne keltiske musikalske rødder. Således er deres seneste album Post Electric Blues en stilsikker bekendelse til især den amerikanske folkrock som den lyder i hænderne på Neil Young og hans Skøre Heste og på Mike Stipe og hans karakteristiske sound og sans for melodi og rytme. Der er ingen tvivl om, hvor Roddy Woomble henter inspirationen til sin vokal. Der er momenter, hvor man nærmest tror der er tale om et R.E.M.-cover med et solidt udtryk hentet fra denne amerikanske singer songwriter-tradition. Også inspirationskilder som his Bobnes og the Boss stikker deres støvede fjæs frem i sprækkerne. Men Idlewild spiller med en så åben og kreativ lyd, at der aldrig er tale om en tarvelig planke eller et mislykket forsøg på at lyde som noget andet end det, de er. Der er nemlig heldigvis stadig et tydeligt skotsk afsæt i mange af numrene, og især ”Circles in Stars” har det storladne og episke drag over sig, som også kendetegner den skotske kvartet.
Da det forrige album Make Another World var udsendt, befandt bandet sig pludselig uden pladeselskab, men i stedet for desperat at kaste sig i armene på den første og bedste, vendte Idlewild tilbage til rødderne. Til deres fans. Og spurgte, om man ville forudbestille deres næste album og på den måde finansiere det på forhånd. 3.000 forudbestillinger tikkede ind på kontoen, og pludselig var finansieringen på plads, og indspilningen af Post Electric Blues kunne gå i gang – mens fansne kunne følge med i selve processen på sitet og få løbende smagsprøver fra studiet. Og det er nok her, Idlewild skiller sig ud fra mængden. De har en tydelig, ægte og god kontakt med deres egen musik og de folk, der trofast følger dem og lytter med. Og så leverer de en helhjertet folket rock med saft og kraft, samtidig med at de styrer sikkert uden om det forudsigelige og letkøbtes faldgruber.
