00′ernes 30 bedste albums: #8
Med udgivelsen af sit tredje fuldlængdealbum gik 16 Horsepower fra et countryrocket og punket udtryk til et mere melodisk folket. Der var blevet skruet ned for tempoet, og frontfigur David Eugene Edwards’ interesse for traditionel musik blev mere udtalt. Resultatet var et dystert og gotisk americana album med tekster om savn, smerte og kærlighed og en lyd, der er ligeså tidløs som Bibelens gamle myter, som man kan blive ved at trække ny inspiration ud af. Inspirationen til sine tekster henter David Eugene Edwards i sine oplevelser under opvæksten i en nazaræer sekt som barnebarn til en omrejsende vækkelsesprædikant. En opvækst med oplevelser som den religiøse Edwards fortæller, at han er nødt til at fortælle om, men som han samtidig er nødt til at pakke ind og ikke fortælle om i detaljer. Således er det også svært at dechifrere Edwards’ tekster på Secret South til noget konkret. Udover, at de er religiøst funderet, uden at være prædikende, er det som om, at det primære formål er at skabe en stemning, en kamp mellem Gud og Satan, hvor man har på fornemmelsen, at Satan og fristelsen er Guds ligemand og ikke nemme at takke nej til.
Musikken matcher teksterne og særligt Edwards’ vokale arbejde imponerer og vækker ærefrygt hos selv den mest gudsforladte. Man befinder sig pludselig uden for tid i et tidløst arkaisk univers, hvor især banjoen er med til at opbygge de dystre stemninger, der trænger sig ind på lytteren mens Edwards som en messende slange leder én dybere ind i musikken, og lader alt andet end 16 Horsepowers’ vellyd ude. Særligt på ”Praying Arm Lane” føler man sig virkelig omgivet af musik. Nummeret er et af de få med tempoet skruet i vejret og med den hurtige banjo er det det tætteste vi kommer på bluegrass på Secret South. Et forrygende nummer, hvor man fornemmer at apokalypsen er lige om hjørnet. Et andet af albummets hurtige numre er banjobaskeren ”Clogger”, der på bedste vis åbner albummet.
Det er svært at sætte et præcist genreprædikat på 16 Horsepower. Ovenfor har jeg kaldt musikken for gotisk americana, og det er umiddelbart det bedste jeg kan komme på. Gotisk på grund af den dystre tidløse grundtone, der emmer af noget gammelt, men som samtidig er overraskende frisk. Americana på grund af deres ærkeamerikanske folk- og countryinspirationer, religiøse temaer og hele den autentiske aura, der omgiver bandet. Og netop autencitet er vigtig når man bevæger sig derude hvor 16 Horsepower bevæger sig. Det samme er tilfældet med et band som Drive-By Truckers, der er at finde som nummer 29 på diskant.dk’s liste over forrige årtis tredive bedste albums. Uden den rette autencitet ville bands som disse falde til jorden med at brag og forvandles til en parodi på sig selv. Måske er det netop pga. den manglende autencitet, at så mange ikke-amerikanske bands’ favntag med americana ikke altid er lige vellykket. De forsøger at kopiere forbillederne, hvilket ganske enkelt ikke er muligt.
På Secret South lykkedes det hele for 16 Horsepower. Selv en coverversion af Bob Dylans ”Nobody ’Cept You” lykkedes til fulde – det samme gør albummets andet covernummer, klassikeren ”Wayfaring Stranger”, der i 16 Horsepowers’ spøgelsesagtige version aldrig har lydt bedre.
Bandet gik endnu længere væk fra deres oprindelige udtryk på Folklore (2002), der var endnu mere folket og som skulle vise sig at være bandets svanesang. Et værdigt farvel, men bandet toppede med Secret South, der har det hele.