Excentrisk pop med kant og ironisk distance
Den århusianske sanger Mikkel Engell debuterer med et ganske alternativt bud på dansksproget popmusik. Med en artikulation mellem Jens Unmack, Lars HUG og Otto Brandenburg og en sangskrivning, der er ligeså modstridende og varieret, er man i et uvant og broget selskab med Mikkel Engell, men også i et charmerende og overraskende selskab.
På åbningsnummeret ”Leon” er det et stort kor, der leder lytteren gennem den skæve melodi, mens ”Den Gyldne Suppe” er excentrisk pop med kant med en ironisk distanceret og drejet vokal. For mit vedkommende er højdepunktet ”Psykopaten Kim”, der har en cirkusagtig rytmik, et glimrende udtryk og en vokal, der passer perfekt sammen med den fine helhed.
På albummets titelnummer bliver Mikkel Engell mere energisk end indtrængende, og nummeret fungerer ikke optimalt, selvom potentialet er tydeligt og det store kor er ganske fængende. ”Sheila” er den store croonerballade med referencer til Otto Brandeburg og et nydeligt fløjtetema, mens ”Sensommerdag i Danmark” er lettere affekteret, som en gammeldags fortælling i moderne rammer.
Afslutningsnummeret ”Dagen Står Rank” er en fin afslutter med samme særprægede vokal som hidtil, mens ”Meditation for Jyder” er en lang beretning om, hvor hårdt de kan have det på halvøen. Masser af skæve, finurlige og velskrevne beretning med omdrejningteksten ”på sådan en dag kan AGF kun vinde”.
Mikkel Engell træder ind på den danske popscene som en klar outsider. Det er svært at rette nogen direkte sammenligninger, for den gammeldags, affekterede og cool crooner-attitude strider mod den moderne popbund, som musikalsk lægges under sangene. Det er et aldeles interessant projekt, og et album jeg af nysgerrighed vil vende tilbage til i fremtiden, selvom det bestemt ikke er alt, der lykkes lige godt.