Underligt rod med små charmerende øjeblikke
Amerikanske Times New Viking er en underlig størrelse. Skiftene mellem guitarbåren indierock, lo-fi produktion og små iørefaldende melodiske perler, gør Dancer Equired til et album, der er ganske svært at holde styr på.
I det store og hele er det noget rodet noget, bandet bedriver. Af og til fremtræder en charmerende ægthed, som man skal lede længe efter, og som er ualmindeligt interessant. Men oftest ender numrene i rod for rodets skyld. Produktionen er rendyrket lo-fi, vokalerne sidder ikke nødvendigvis lige i skabet, og slag og takt er noget, der af bandet mest af alt betragtes som vejledende.
Enkelte gange udmønter den spøjse tilgang sig til en fin energi, men for det meste er det blot rodet. ”It’s A Culture” har en ærlighed og impulsivitet, der tiltaler mig, ”Ever Falling In Love” er på samme tid skæv og tilgængelig”, mens ”Downtown Eastern Bloc” nok er den mest charmerende skæring med en skæv indie-præget charme. ”No Room To Live” er nærmest popagtig og rastløs, mens ”Try Harder” er et godt eksempel på, hvor rodet bandet også kan tage sig ud.
Det er et stort sammensurium af rod og skæverter, men midt i hurlumhejet kan spores nogle små charmerende øjeblikke, der fungerer med stor effektivitet. Det er dog ikke nok til at redde albummets samlede indtryk, der er for usammenhængende og stikker i for mange retninger.
