Annemarie Zimakoff: Skoveensomhed

Det er ikke nødvendigvis unikt eller nyskabende. Men det er ganske dragende at opleve, hvordan Aarestrup gamle ord blev levendegjort og drejet en kvart omgang i Zimakoffs musik og fortolkning. Det gør dette album ganske interessant, og det er absolut et lyt værd for folkrock-nydere

Zimakoff tolker og livgiver Aarestrup

Efter to albums med egne tekster til egen musik, prøver den danske sangerinde Annemarie Zimakoff sig nu af med en række Aarestrup-digte, hun har sat musik til. Og hun formår i fornem grad at gøre ordene til en naturlig del af sit eget eventyr-agtige musikalske univers.

Produktionen er ikke i millionklassen, og den lidt skramlede bund er faktisk med til at give et ekstra og jordnært liv til sangene, der har Zimakoffs vokal i centrum, og som ellers er opbygget om klassisk rockbesætning med guitaren som bærende instrument.

I forhold til tidligere Zimakoff-udgivelser er den vokalmæssige præstation stærkere, og det er med til at gøre hver enkelt skæring til en lille beretning med stor indlevelse og stort hjerte. ”Advarsel” rummer alt det bedste fra albummet – kogt ned til et enkelt nummer – mens Zimakoff træder ud af det lidt alfe-agtige univers på den noget mere pågående ”Kanefarten”.

Det generelle billede af albummet er, at vi taler folk/rock med relativt stor variation mellem de vise-agtige folk-fortællinger og de mere skarpe rockede numre. Zimakoff formår at gøre begge retninger til en del af det univers, hun sammen med Emil Aarestrups klassiske digtning får skabt.

Det er ikke nødvendigvis unikt eller nyskabende. Men det er ganske dragende at opleve, hvordan disse gamle ord blev levendegjort og drejet en kvart omgang i Zimakoffs musik og fortolkning. Det gør dette album ganske interessant, og det er absolut et lyt værd for folk-rock-nydere og for Aarestrup-fans.

Written By
More from Morten Wamsler
Prinspóló: Jukk
Prinspóló er vist nok kun et sideprojekt for Svavar Pétur Eysteinsson. Men...
Read More
0 replies on “Annemarie Zimakoff: Skoveensomhed”